Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Læger advarer om Ebola-epidemi

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 08/08/2014 - 12:00

Krimi og katastrofe Sundhed & sygdom


Læger i Spanien advarer om, at landet ikke er forberedt på en ebola-epidemi og kritiserer regeringens improviserede forberedelse til hjemtrans...

Læger i Spanien advarer om, at landet ikke er forberedt på en ebola-epidemi og kritiserer regeringens improviserede forberedelse til hjemtransporten af den 75-årige ebola-smittede spanske præst Liberia.


Missionær Miguel Pajares ankom til Spanien i går morges under imponerende sikkerhedsforanstaltninger ombord i et specielt udstyret militærfly.

 

Han blev straks overført til Madrids Carlos III hospital, og rapporteres at være i en stabil tilstand, men noget desorienteret, skriver La Sexta.

 

Beslutningen om at flyve præsten til Spanien blev truffet af Spaniens sundhedsministerium, der mener at risikoen for smitte er meget lav.

 

Improviseret beredskab

Kilder fra lægernes fagforeninger mener dog, at beslutningen er forhastet, og at landet ikke råder over den nødvendige sikkerhed til at forhindre smitte.

 

Der er ikke tilstrækkeligt med hospitalspersonale til at behandle Ebola - dels på grund af nedskæringer i Spaniens sundhedssystem og dels på grund af manglende kompetancer.


- Selv på det sygehus, der er valgt til at behandle patienten for ebola, har lægerne ikke været på kurser nok, mener Amelia Batanero fra Madrids uafhængige lægeforbund, AME.

 

- I første omgang overvejede man indlæggelse på Madrids La Paz sygehus, som tidligere på året har behandlet patienter, der var under mistanke for at være smittet med Ebola. Men til sidste valgte man det lille Carlos III sygehus, hvor det er lettere at isolere patienter, siger hun.

 

Som Batanero siger, har regeringens omfattende nedskæringer inden for den offentlige sundhedssektor skabt problemer.

 

Spanien kan klare at behandle Ebola-tilfælde. Protokollerne er på plads, og behandling mod væsketab og blødninger, samt smertebehandling er forholdsvis ligetil, siger hun, men understreger:

 

- Sidste år blev mange patienter overført fra Carlos III sygehuset til La Paz, og der er aktuel mangel på personale.

 

- Carlos III er "en gang støv" siger en talsmand for fagforeningen Med CSI-F til avisen El Mundo.

 

Faretruende epidemi
Det nuværende Ebola-udbrud, der betragtes som det hidtil værste, har krævet mindst 900 liv, og over 1.700 er smitte, oplyser WHO, som har bedt sine medlemslande om omgående hjælp til bekæmpelse af sygdommen.

 

- Det her er en opfordring til international solidaritet med lande, der ikke selv er i stand til at takle en farlig og smitsom sygdom, og som kan få vidtrækkende konsekvenser, siger WHOs generaldirektør, Margaret Chan.‏

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.