Spansk: let, hyggeligt og gratis
Skrevet af , fre, 28/02/2014 - 11:00

Kunst & kultur Turisme
Jeg...quiero...hmmm...øl? Nu er der hjælp at hente for de mange, der bokser med det spanske, men mangler nogen at tale med. Mijas Kommune tilb...
Jeg...quiero...hmmm...øl? Nu er der hjælp at hente for de mange, der bokser med det spanske, men mangler nogen at tale med. Mijas Kommune tilbyder gratis sprogudveksling til spaniere og udlændinge.
Det eneste krav til udlændinge er, at de taler ret godt engelsk, da det er sådan lidt bytte-bytte-købmand på spansk og engelsk.
- Langt de fleste danskere taler godt engelsk, og de er meget velkommen, vi har i forvejen flere skandinaver, siger kontorets daglige leder, Anette Skou til Spanien i Dag.
Sprogudvekslingen foregår som en slags workshop eller værksted, hvor udlændinge og spaniere bruger halvdelen af tiden på at tale spansk og den anden på engelsk.
- Der bliver snakket om alt muligt. Nogen tager bøger og billeder med, så der er noget at tale om. Men man kan også tage udgangspunkt i lokalavisen Mijas Semanal, som er på både spansk og engelsk, siger Anette.
Populær ordning
Der var mere end 300 deltagere i sprogudvekslingen sidste år.
Ordningen bliver bakket op af kommunens rådmand.
- Det er vigtigt at indbyggerne kommunikerer. Det fremmer integrationen, siger Mario Bravo, der er formand for kommunens udlændingeudvalg.
Hvor og hvornår?
Værkstederne afholdes på følgende steder og dage:
Tirsdage: Ældrecenter, på Plaza de la Constitution i Mijas Pueblo, fra 09:30 til 11:00
Onsdage: Ældrecentret på Paseo Marítimo i La Cala de Mijas, fra 09:30 til 11:00
Torsdage: Ældrecentret i Calle San Benjamin, Las Lagunas, fra klokken 09:30 til 11:00
Hvis du vil deltage i sprogudvekslinge, så kontakt Udlændingekontoret i La Cala:
Send en e-mail til frd@mijas.es eller ring 952 589 010
Kan måske også interessere dig
Junta de Andalucía annullerer 10.266 udlejningstilladelser til ferieboliger i samarbejde med kommunerne
Baggrunden er resultaterne af aftalerne med kommunerne for at styrke kontrollen med turistboliger, hvor der nu er annulleret 45 procent i provinshovedstæderne.
Uændret rente i Den Europæiske Centralbank
Her får du Christine Lagardes og Luis de Guindos egen redegørelse for beslutningen og de økonomiske udsigter.
Dronningens fødeby og datterens tronfølgertitel
Turen går denne gang til det grønne Asturien med Oviedo som hovedstad. Charmerende torve, romanske kirker og smukke middelalderbygninger.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.