Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Løverne tilbage på Alhambra

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 18/07/2012 - 11:38

Kunst & kultur Rejser & oplevelser


Efter adskillige års omhyggelig restaurering genåbner den verdensberømte Løvegård 'El Patio de los Leones' i morgen i La Alhambra i...

Efter adskillige års omhyggelig restaurering genåbner den verdensberømte Løvegård 'El Patio de los Leones' i morgen i La Alhambra i Granada. Endelig!

 

Løvegården, der er det absolutte trækplaster på Alhambra, blev spærret af for restaurering i 2002. Nu fremstår torvet med det berømte springvand og de 12 løver i en nyrestaureret udgave, som i al sin arkitektoniske pragt skal vise de besøgende, hvorledes torvet så ud i den mauriske storhedstid i det 14. århundrede.
 

Flere nye oplevelser

Blandt nyskabelserne på torvet er den hvide marmor, som skal give monumentet et mere stateligt udseende. Der er lagt 250 stykker marmor særligt udskåret og designet til det 400 m2 store torv.

 

Løvegården har samtidig mistet et af sine springvand, som dog ikke har været tilgængelig for offentligheden siden 1990-erne, så det er næppe noget hovedparten af turisterne lægger meget mærke til.

 

Billeder fra restaureringen

 

 

 

Løvespringvandet er tilbage

Det vigtigste element, springvandet med de berømte 12 løver, er tilbage på sin plads. Samtidig er der installeret et nyt hydraulisk system, som filtrerer og tempererer vandet, så der sker mindst mulig skade på springvandet.

 

Selvom Løvespringvandet er under striks overvågning, vil det fremover være tilladt at betragte skulpturene på nært hold og at færdes i gården.

 

Autentisk stil fra fjortende århundrede

Med den seneste restaurering af Løvegården er monumentet nu vendt tilbage til sin historiske oprindelse fra det fjortende århundrede, som den daværende Sultan Muhammad V betegnede som ”Nasridernes kongelige familieresidens”.

 

Det forventes, at den andalusiske regeringsleder José Antonio Griñán vil forestå den officielle indvielse, som finder sted torsdag den 19. juli.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.