Landets bedste olivenolie
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 16/04/2014 - 09:41
Penge & Forbrug
Spaniens bedste olivenolie kommer ikke fra sydspanske Jaén, der ellers er verdens største olivenproducerende provins. Næh, den kommer såmæn...
Spaniens bedste olivenolie kommer ikke fra sydspanske Jaén, der ellers er verdens største olivenproducerende provins. Næh, den kommer såmænd fra Málaga.
Og den smager som en blanding af oliven, urter, æbler og... bananskræl! Det mener i hvert fald den dommerjury, der har udvalget årets bedste olivenproducent.
Vinderen er en økologisk olivenolie fra Finca La Torre de Bobadilla i Antequera. Firmaet har høstet flere medaljer for sin fremragende kvalitet, skriver El Sur.
Sender det hele væk
Efter at have fået betegnelsen som Spaniens bedste ”oro líquido” (det flydende guld) – for sin konventionelle og økologiske olie, kan Málaga-olien nu også prale af at være den bedste ”Aceite de Oliva Virgen Extra 2013-2014”.
Men det er ikke meget af den præmievindende olie, vi kommer til at smage på. 80 procent af olivenolien fra Finca La Torre går nemlig til eksport.
Dommerjuryen betegner smagen som ”meget intens og frugtagtig med antydninger af urter, tomat og andre frugter som citrus, grønne æbler og skrællen fra grønne bananer”.
Når man smager på olien, er den ”sød og nøddeagtig og samtidig tydeligt bitter og krydret. Hele sættet af følelser er meget komplekst, afbalanceret og vedvarende”, skriver den jury, der er udpeget af landbrugsministeriet til at udpege den bedste olivenolie i Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.