Lattergas er ikke noget at grine ad
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 10/09/2013 - 11:27
Krimi og katastrofe
Politiet advarer mod lattergas, der sælges på barer og natklubber i Marbella.
Politiet advarer mod lattergas, der sælges på barer og natklubber i Marbella.
Gassen, med den kemiske formel N2O, kan have meget alvorlige konsekvenser for åndedræts- og nervesystemet, hvis den indtages sammen med alkohol eller i for store mængder.
I Marbella er forpagteren af en bar samt hans to ansatte – alle briter – blevet anholdt for at distribuere doser med lattergas til barens kunder. Produktet blev solgt for fem euro per dosis.
Stigende popularitet
Brug af lattergas er blevet meget populær blandt unge, der synes, at det er en billig og hurtig måde at blive ”beruset” på – også selv om der på bagsiden af den forseglede pakke står ”nunca lo respire” - altså at det ikke må indåndes.

Lattergas påvirker centralnervesystemet depressivt og har virkninger, der svarer til at indånde lim.
Forbrugere søger en kortvarig euforisk effekt, der opstår ved iltmangel (hypoxi), som gassen forårsager. Lattergas irriterer øjne, næse og svælg, sænker blodtryk, puls og vejrtrækning samt forårsager ændringer i blodcirkulationen.
Et fortsat misbrug er vanedannende og kan føre til døden, skriver flere medier.
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
Glædelig overraskelse i kassen - Styr på reglerne for el-løbehjul? - Rutefly skal give charterarrangør boom i Spanien
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Vil du med en tur til månen?
Imponerende ørkenlandskab 70 kilometer fra Pyrenæerne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















