Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ældre tvunget væk pga. dødsfald

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 01/07/2013 - 11:08

Krimi og katastrofe Sundhed & sygdom


En gruppe ældre residente udlændinge er blevet tvunget ud af deres lejligheder, efter at en 87-årig brite for to uger siden blev fundet død ...

En gruppe ældre residente udlændinge er blevet tvunget ud af deres lejligheder, efter at en 87-årig brite for to uger siden blev fundet død under mystiske omstændigheder.

 

Det skriver Olive Press.

 

OPDATERET 14:00:

Spanien i Dag har netop været i kontakt med formanden for den engelske ældreforening Age Concern, Eileen Dry, som ikke er synderligt snakkesalig.

 

- Jeg vil ikke udtale mig om noget som helst. Det må du tale med ejerne om, siger hun, da vi spørger ind til om foreningen kender noget til sagen.

 

Age Concerns afdeling på Costa del Sol har adresse i Calle Zaragoza 29 i Estepona. Foreningen har afdelinger over hele landet, men primært i den østlige del.

 

Ulovligt plejehjem

Flere beboere i Urbanización Casares del Sol har fået besked på at flytte ud, mens sagen er ved at blive undersøgt. Politiet mistænker, at der har foregået ulovlig plejehjems-drift i lejlighederne og tillader kun beboerne at komme ind i deres lejligheder under politieskorte.

 

Men beboerne afviser, at der har været tale om et plejehjem og siger til Olive Press, at de blot har modtaget tilbud om hjemmepleje. Undersøgelserne på stedet er kommet, efter at den 87-årige Sydney Chatwin blev fundet død for 14 dage siden.

 

Lokalpolitiet i Casares modtog et telefonopkald fra en af beboerne, der fortalte, at der lå en død mand i en lejlighed. Manden lå i en lejlighed med et lagen over sig. Ifølge en lokal radiostation i Casares havde manden ingen penge, og de øvrige beboere bad politiet om hjælp til at finde ud af, hvordan de skulle klare begravelsen.

 

Myndighederne i Estepona er nu ved at undersøge, hvorvidt lejlighederne i boligkomplekset blev drevet som et ulovligt plejehjem.

 

Skidt helbred

Afdøde Sydney Chatwin var ikke ejer af sin lejlighed, skriver Diario Sur. Politiet har undersøgt lejligheden, der reelt bestod af to lejligheder, der var slået sammen til én. I et værelse fandt man en ældre mand i meget ringe helbredsmæssig tilstand, og i et andet værelse boede der øjensynligt to ældre kvinder. En havde brækket hofte, men den anden så ud til at være rask. Politiet tilkaldte en ambulance, som kørte to personer på Costa del Sol-sygehuset i Marbella.

 

Et pensioneret britisk ægtepar, der bor i Casares del Sol, siger til The Olive Press, at de ”bare hjalp den 87-årige”. Parret lejer lejligheder ud og tilbyder hjemmepleje, hvis der er brug for det. 60-årige Robert Whatley fortæller, at han og hans hustru, Sheila, blev kontaktet af ældreforeningen 'Age Concern', som bad om deres hjælp i en nødsituation. En ældre brite var blevet bestjålet og havde ingen steder at tage hen. Robert og Sheila tog Robert ind – han havde ikke andet end en tom tegnebog, hans pas og det tøj, han havde på.

 

Chatwin fik det gradvist bedre, indtil han den 13. juni pludselig blev syg. Der blev ringet efter en ambulance, og han kom en tur på skadestuen. Her fik han dog ikke lov til at blive længe, da man vurderede, at han havde det fint, så han blev sendt hjem igen. Samme nat døde den 87-årige.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.