Mangler du 250 euro?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 18/10/2013 - 01:00
Penge & Forbrug
Med ærlighed kommer man længst. Men det er alligevel et ordsprog, vi mennesker tolker lidt forskelligt. Hvad ville du eksempelvis gøre, hvis ...
Med ærlighed kommer man længst. Men det er alligevel et ordsprog, vi mennesker tolker lidt forskelligt. Hvad ville du eksempelvis gøre, hvis du fandt et par hundrede euro på gaden? Og vær nu ærlig!
Det er nu dejligt at vide, at der findes ærlige mennesker – selv om der kan være langt mellem dem. For nylig blev en kvindes ærlighed testet på gaden i Sevilla, og lad os bare sige det sådan her: hun bestod!
Kvinden, der oprindeligt er fra Singapore, bor i den andalusiske hovedstad Sevilla, hvor hun fandt en kuvert på gaden ud for en bankfilial i Calle Reyes Católicos i bycentrum.
I kuverten fandt hun 250 euro i kontanter og en kvittering fra banken.
Hun gik med det vuns hen til nærmeste politistation og afleverede kuverten med indholdet, skriver El Ideal.
Lokalpolitiet i Sevilla efterlyser nu den retmæssige ejer. Banken er også klar til at modtage kunden, som skal legitimere sig og fremlægge beviser for, at han eller hun har været så uheldig at miste en kuvert med 250 euro i.
Kan måske også interessere dig
Slutspil for EU’s gigantfond Next Generation
Hvilket udbytte har Spanien fået af pandemiens stjerneprogram?
Boligrenten ligger i Trumps hænder
Ny stigning i Euribor: Hvad betyder spændingerne mellem USA og Iran for dit spanske boliglån?
Se rødt på alverdens forskellige og velsmagende måder
Lige nu er der højsæson for tomater, men hvad passer til hvad?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















