Legendarisk kommunistleder er død

Det sidste røde ikon, symbolet på den spanske kommunisme og nøglefigur i landets overgang til demokrati. Det er bare nogle af de betegnelser, der bliver brugt om Spaniens legendariske kommunistleder, Santiago Carillo, som under sin siesta i går stille sov ind i sit hjem i Madrid.

Han blev 97 år gammel.

Nøglefigur i det 20. århundrede

Carrillo blev en central nøglefigur for spansk politik i det meste af det omtumlede 20. århundrede og spillede en stor rolle i den vanskelige overgang til demokrati i slutningen af 1970'erne efter diktator Francisco Francos død.

Stort set fra barnsben var Carrillo aktiv i spansk politik, han skrev bøger og essays og var en flittig bidrags-yder til den offentlige debat.

- Jeg er en politiker med en følelse af virkelighed, sagde han til Reuters i et interview om sin lange karriere.

- Hvis du kan sige noget godt om mig, så er det, at jeg har levet mange år og deltaget aktivt i mange episoder af Spaniens historie, sagde han i forbindelse med en dokumentarfilm i 2009.

Som søn af en kendt fagforeningsleder begyndte Carrillos politiske kamp allerede tilbage i 1931, da han i en alder af 15 år begyndte at rapportere for den socialistiske partiavis og var fortaler for dannelsen af Spaniens Anden Republik.

I eksil under Franco

I 1936 sluttede han sig til hæren for at forsvare republikken fra militærets opstand, som resulterede i en af historiens blodigste borgerkrige, der varede næsten tre år, og endte med indsættelse af den fascistiske Franco som landets diktator.

Efter at Francos styrker med hjælp fra Nazi-Tyskland og det fascistiske Italien vandt opgøret i 1939 valgte Carrillo at gå i eksil, hvorfra han deltog i modstandskampen mod diktaturet.

I 1960 blev han valgt til generalsekretær for det spanske kommunistparti (PCE), men valgte at vente til efter Francos død i 1975, før han vendte tilbage til Spanien.

I 1977 blev han medlem af parlamentet i det første demokratiske valg i Spanien siden 1936, hvorunder han godkendte genindførelse af monarkiet og det spanske flag som et forsøg på at smede PCE ind i det nyfødte demokrati.

Smidt ud af kommunisterne

Efter et par dårlige valgresultater satte flere spørgsmålstegn ved Carrillo som leder, som ved valget i 1982 betød, at det spanske socialist-parti under ledelse af Felipe Gonzalez fik 202 pladser i parlamentet mens PCE måtte nøjes fire.

Carrillo vil også blive husket for hans konfrontation med Franco-tilhængere under kupforsøget i 1981.

Carrillo fratrådte som generalsekretær for PCE i 1985 og blev senere bortvist fra partiet sammen med sine nære partifæller, da han aldrig rigtig fandt melodien med den mere reformvenlige generalsekretær, Gerardo Iglesias. Han fortsatte med at kritisere det spanske demokrati ved enhver lejlighed. Han mente, demokratiet var forfejlet og ikke levede op til de forventninger, vælgerne havde haft.