Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Let adgang til den bedste strand og strandbar

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 11/07/2014 - 01:00

Rejser & oplevelser


Skal du på stranden, så husk bikini, solcreme og... smartphone! Med fem forskellige apps kan du få mest muligt ud af en dag ved havet.

Skal du på stranden, så husk bikini, solcreme og... smartphone! Med fem forskellige apps kan du få mest muligt ud af en dag ved havet.

 

iBeach

Med iBeach får du alle de oplysninger, du har brug for om din foretrukne strand: hvilken farve flag har stranden, er der brandmænd, hvor høje er bølgerne, temperaturer, vind og så videre. App’en giver dig også oplysninger om forskellige tilbud i nærliggende butikker. Du finder den i App Store og på Google Play.

 

Imar

Med denne app kan du få masser af detaljer om havet både lige nu og de næste par dage. Der er detaljerede oplysninger om bølger, vandstand, vind, lufttryk, vandtemperatur og den slags. Den dækker hver lokalitet, strand og havn i Spanien, men du kan oprette foretrukne steder, og dermed let finde de oplysninger, du skal bruge. Dataene i realtid opdateres hvert minut via målere, hver time via bøjer i havet og to gange dagligt via vejrudsigten. Helt sikkert en meget nyttig app til dem, der er til vandsport. Findes på App Store og i Google Play.

 

iPlaya

Dette er den officielle app for spanske strande, der omfatter over 2000 strande, hvor du kan finder vejrudsigt, vandtemperatur, bølger, tidevand, UV-indeks, soltimer og meget mere. Du kan også finde alle mulige underlige informationer om hver specifik strand som længde og bredde, sammensætning, sandtype, faciliteter, adgang, transport, parkering og meget mere. Findes på App Store og Google Play.

 

ChirinGuía

Uden mad og drikke duer helten som bekendt ikke. Så strandbesøg inkluderer for de fleste folk også et smut forbi den nærmeste chiringuito. At finde den perfekte strandbar er næsten lige så vigtigt - eller vigtigere - som at finde den perfekte strand. Denne app indeholder de bedste oplysninger fra strandbarer i Spanien, og giver dig tip til, hvad du skal bestille. Der er også chiringuito-ruter, sammensat af de, der bruger app’en. Du kan også invitere dine venner til at deltage og dermed lave et ChirinParty! Kun tilgængelig på Google Play.

 

Surftime

Denne app er udviklet af og til surfere, der nyder den vidunderlige spanske kyst og havet. Her får du hurtigt en status på bølger og vind på kysten, delt op i tid, så du finde det helt rigtige tidspunkt på dagen til at kaste dig i bølgen blå. App’en dækker bølger og vind i Nordatlanten (Cantabria og Finisterre), Middelhavet (Costa del Sol og Levanten) og De Kanariske Øer og Baleariske Øer. Tilgængelig på Google Play.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.