Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lig fundet på tagterrassen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 05/10/2012 - 11:57

Krimi og katastrofe


Liget af en 50-årig kvinde, der forsvandt fra Córdoba i juni, er blevet fundet. Liget var i en "mumificeret" tilstand på grund af d...

Liget af en 50-årig kvinde, der forsvandt fra Córdoba i juni, er blevet fundet. Liget var i en "mumificeret" tilstand på grund af den ekstreme varme i de seneste måneder.

 

En kilde fra politiet bekræftede, at en beboer i blokken havde tilkaldt politiet, da hun havde opdaget liget på taget, men beboeren havde i første omgang troet, der var tale om en mannequin-dukke. Politifolk kunne dog hurtigt konstatere, at der var tale om et lig med meget udtørret hud.

 

Der var ingen tegn på vold, og kvindens håndtaske lå der med kontanter og sygesikringsbevis, hvilket gjorde politiet i stand til at identificere liget med det samme, før dna-test blev udført.

 

Troede det var lugt fra afløbet

Liget lå et sted, hvor man ikke sådan lige kan komme til, hvilket er grunden til, at det har taget så lang tid, før nogen fandt det. Og højden af bygningen betød, at lugten ikke blev bemærket. Og dog.

 

Visitación Fabio, den nabo, der fandt liget søndag, fortæller, at hun rent faktisk havde bemærket en underlig lugt uden for hendes vindue, hvilket er tæt på tagterrassen, hvor kvinden lå død. Fabio har lagt mærke til lugten hele sommeren, men troede, at det bare handlede om vedvarende varme, der ofte får afløb til at lugte.

 

Ingen havde benyttet tagterrassen hele sommeren, før Visitación Fabio gik derop for at hænge noget vasketøj op søndag. Beboere har anmodet om, at tagterrassen bliver renses og desinficeres af fagfolk for at fjerne alle spor af den menneskelige forrådnelse.

 

Den savnede kvindes familie uddelte billeder af kvinden overalt i Córdoba i juni i et desperat forsøg på at finde hende. Politiets eftersøgning omfattede hele Andalusien.
 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.