Ølmaven kommer ikke af øl
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 07/10/2014 - 01:00
Sundhed & sygdom
Der er ikke meget hold i myten om, at øl giver mave! Et hold spanske forskere konkluderer, at selv om øl indeholder alkohol, så er det godt f...
Der er ikke meget hold i myten om, at øl giver mave! Et hold spanske forskere konkluderer, at selv om øl indeholder alkohol, så er det godt for helbredet – men kun i moderate mængder.
Der er ingen grund til at frygte at få øl-vom, hvis man drikker øl i ”normale” mængder. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af forskere fra Universitetet, Hjertekar Centret og Hospitalsklinikken i Barcelona.
Moderat indtagelse af øl, sammen med almindelig sund mad er ligefrem godt for helbredet, siger forskerne.
NYT: Den alternative betalingsmåde er nu klar!
Klik her for at undgå denne meddelelse i fremtiden
- Øl hjælper med at forhindre komplikationer såsom hjerteproblemer eller hjerneblødninger, siger Doktor Ramón Estruch fra Hospital Clínic i Barcelona.
Øl har 50 typer af polyfenoler som er godt for blodtrykket. Men også alkoholfri øl har en beskyttende virkning mod hjerte-kar-sygdomme.
Det er svært at sige, om det er øllet eller i virkeligheden øldrikkerens livsstil, der er skyld i ølmaven
Vær ikke bange for ølvom
Resultatet af de spanske undersøgelser blev bakket op af europæiske eksperter på den 7. Internationale Øl- og sundhedskongres sidste uge i Bruxelles, der havde deltagelse af mindst 150 eksperter fra 24 lande.
De havde gode nyheder med til øldrikkere, der frygter den der store runde mave, der stolt toner frem fra resten af korpusset.
Spørger man direktør ved det hollandske videns institut for øl og sundhed Ph.d. Aafje Sierksma, så er det slet ikke sikkert, at øllet skal have skylden.
- Det er svært at sige, om det er øllet eller i virkeligheden øldrikkerens livsstil, der er skyld i ølmaven.
- Hvis du ser på mængden af kalorier i øl, vin eller spiritus, så er der den samme mængde kalorier i en genstand. Det er kalorierne, der er skyld i maven, så du kunne også kalde det vin- eller spiritusmave, siger hun.
Øldrikkere lever usundt
Flere større undersøgelser de senere år, har vist, at der lader til at være forskel på vin- og øldrikkernes livsstil.
Konklusionen var, at folk der købte vin, købte flere sunde madvarer end dem, der købte øl.
Det viser, at det sandsynligvis er øl-køberens livsstil og ikke selve øllet, der er med til at lave ølmaven - så længe indtaget er moderat på en til to genstande om dagen.
Drikker man mere end den anbefalede daglige mængde, så viser flere undersøgelser, at maven bliver påvirket. Som det blev påpeget på kongressen, så kan øl til tider have lidt af et image-problem sammenlignet med vin. Men der er altså ikke noget, der tyder på, at vin er sundere end øl.
Alkohol er godt for hjertet
Hvis man indtager alkohol i moderate mængder, det vil sige, at man ikke overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så kan man nedsætte risikoen for et slagtilfælde med op mod 25 procent.
Det siger Ph.d. Henk Hendricks fra den Hollandske forskningsorganisation TNO.
- Min forskning har påvist relationen mellem en lavere risiko for at dø af et slagtilfælde og et moderat indtag af alkohol, siger han.
At alkohol så at sige kan smøre blodårene, kan professor og forskningschef ved Hjerteforeningen Gorm Boje Jensen nikke genkende til.
- Det er en gammel iagttagelse, at når alkoholikere dør, og man laver autopsi på dem, så har de ofte kranspulsårer som babyer. Det kan til dels skyldes alkohol, men også andre ting såsom at man måske ikke har spist ordentligt, siger han.
Men – som man siger, alt med måde - og øl er ingen undtagelse. For mænd gælder det, at man højst må drikke op til to øl om dagen, mens det for kvinder er højst én.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.