Los Patios åbner til jul
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 24/12/2012 - 09:20

Turisme
De smukke blomsterdekorerede gårdhaver, Los patios, i Córdoba, åbner igen dørene for publikum.
De smukke blomsterdekorerede gårdhaver, Los patios, i Córdoba, åbner igen dørene for publikum.
For første gang, siden Los Patios den 6. december blev klassificeret af Unesco som en del af Verdens Ikke-materielle Kulturarv (Patrimonio Intangible de la Humanidad), åbner man de fortryllende gårdhaver for offentligheden.
”La Navidad en los Patios” byder på blomsterdekorerede gårdhaver med vinterens mest kendte blomster som azalea, alpeviol og julestjerner i røde, lilla og lyserøde nuancer.
Musik og søde sager
Der er også julemusik og mulighed for at smage typiske julegodter som ”pestiños” – der er en slags æbleskiver – og ”mantecados” - en slags mandel- og fedtkager.
”La Navidad en los Patios” kan besøges frem til den 4. januar fra kl. 18 til 21 alle dage undtagen juleaftensdag, 1. juledag, 31. december og 1. januar.
Der forventes i løbet af den næste uges tid helt op mod 50.000 besøgende. Interesserede bør kontakte turistkontoret i Córdoba for yderligere information om de udvalgte ”jule-patioer”.
Kan måske også interessere dig
Ny ferietrend: Vil se eller dyrke sport
Over end en tredjedel planlægger nu ferien omkring sportsbegivenheder.
Campingens fødsel og spæde start for 70 år siden
BILLEDSERIE: Bog og dokumentar fejrer campingens historie og økonomiske betydning.
Alpujarra de la Sierra med historiske rødder
Introduktion af den lille kommune, der er beliggende i Granada Provinsen i det sydøstlige Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.