Luksuslejlighed til spotpris
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 16/01/2013 - 12:06
Krimi og katastrofe Samfund og Politik
Endnu en konservativ toppolitiker i Madrid er ved at få ørerne i maskinen.
Endnu en konservativ toppolitiker i Madrid er ved at få ørerne i maskinen.
En dommer i Estepona har bedt ligningsrådet om at undersøge anklager om, at præsidenten for Madrid Regionen, Ignacio González, har lejet en penthouselejlighed i Marbella til en pris, der ligger langt under markedsværdien. Men ikke nok med det.
Dommeren vil også havde undersøgt påstande om uregelmæssigheder i forbindelse med køb af lejligheden, der ligger på Den Gyldne Mil i det vestlige Marbella.
Anmeldelsen mod hovedstadsregionens præsident kommer fra politiets forbund SUP, El Sindicato Unificado de Policía, der mener at have beviser for uregelmæssigheder i forbindelse med den lejlighed, som efterfølgende er blevet lejet ud til González og hans hustru for 2.000 euro om måneden, selv om markedsprisen er på 6.000.
Gonzáles har indrømmet. Læs mere her
Selskab uden aktivitet
I 2008 blev den eksklusive lejlighed solgt for en million euro til Coast Investor. Umiddelbart blev der underskrevet en langtidslejeaftale mellem selskabet og Gonzalez' hustru for 2.000 euro om måneden. Pengene blev betalt af et firma ”uden økonomisk aktivitet”, oplyser TV-stationen La Sexta.
SUP mener, at sagen bunder i skatteunddragelse og ulovlige kapitaloverførsler. Coast Investor blev dannet i marts 2008 og havde ud over handlen med luksuslejligheden i Marbella ingen økonomisk aktivitet, indtil selskabets ledelse gik af to år senere.
Ifølge anmelderen tilhører Coast Invester selskabet Waldford Oversead Investements, der har adskillige konti i oversøiske skattely. Dommeren kræver nu navn og personnummer på den person, der handlede på vegne af Coast Investment i forbindelse med salget af million-lejligheden i Marbella.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.