Lynnedslag i rutinerne

Hvad er noget af det værste, der kan ske for en redaktion og radio? Det er, når vejene afskæres til omverdenen og til hinanden...

Det var præcis, hvad der skete fredag morgen kl. 7:30, da lynet slog ned i vores Internet-udbyders antenneudstyr på toppen af Mijas-bjerget og gjorde redaktionen uarbejdsdygtig. OK, vi er blevet ramt i ”headquarter” - vi må sprede os som partisaner rundt omkring i marken. Og det gjorde alle så i hvert enkelt hjem, hvor vi heldigvis har Internet-forbindelser. Med koordinering på et chat-program lykkedes det alligevel at få nyhedsbrevet ud til tiden, nyheder klar på web'en og radioprogrammer i luften.

Heldigvis har vores udbyder sikret sit udstyr på bjergets top med en gassikring, der eksploderer ved overspænding og afbryder til de vitale og kostbare dele. Så efter lynnedslaget var det ”kun” strømforsyningerne, der skulle skiftes ud.

Så startede valgkampen til parlamentsvalget den 20. november med store samlinger i partierne, store ord og store plakater, der klistres op overalt.

Fra starten – og gennem lang tid – har højrepartiet PP, med Mariano Rajoy i spidsen, stået til at slå PSOE af regeringspinden i meningsmålingerne. Og der skal nok ske noget helt uventet, hvis det ikke også bliver resultatet af valget. Spanien har det jo rigtig dårligt med blandt andet en kæmpe arbejdsløshed, og selvom en arbejdsløs traditionelt ville stemme til venstre i salen, så knuger man sig til håbet om, at ”de andre” kan gøre det bedre.

Tendensen ses i mange lande. Senest Damark, og i Frankrig spås det, at Zarkozys dage er talte som præsident.

Ordet ”change” - eller ”cambio” her i Spanien – er blevet en Obama-doktrin overalt. Om det så er til en ene eller de anden side, er knapt så vigtigt.

Selvfølgelig er det godt med nye boller på suppen. Udskiftningen af Premierminister Zapatero med Rubalcaba som premierminister-kandidat, ser ikke ud til at være nok for, at PSOE kan genvinde regeringsmagten. Selvom flere meningsmålinger har vist større sympati i befolkningen for Rubalcaba end for Rajoy.

Hvad kan en pose med PP-boller så gøre i den spanske suppe? Der ingen tvivl om, at der skal mange Knorr-terninger i den og måske også noget opbagning fra bunden, hvis den skal falde i både befolkningens og erhvervslivets smag.

Spaniens arbejdsmarkedslovgivning er blevet kritiseret i årtier som afskræmmende for virksomheders etablering i landet. Alle ved, det er rigtigt, men intet regeringsparti – rødt eller blåt - har gennem disse årtier haft boller til at gøre noget ved det. Det handler blandt andet om de årlige erstatninger, som en medarbejder opnår gennem ansættelsesforløbet. Det har været sådan, at sagde man eksempelvis en medarbejder op efter 20 år, skulle virksomheden betale 30 måneders løn i kontant erstatning – altså ikke som et opsigelsesvarsel.

Selvom det lyder utroligt, har det også betydet, at hundredtusinder i Spanien arbejder sort. Arbejdsgiveren kræver det simpelthen – også for at spare de ca. 35 procent, som arbejdsgiveren skal betale oveni i lønnen i social- og sundhedsbidrag.

Og det er blevet værre med krisen og kæmpearbejdsløsheden. De ledige kryber og siger ja til nærmest hvad som helst bare for at kunne tjene lidt og få noget at spise.

Ufatteligt det kan lade sig gøre.

Afgående Premierminister Zapatero har bestemt ikke været flink til at arbejde bredt i Parlamentet og derigennem skabe samling i befolkningen. Og i en krisesituation, hvor den politiske magt for en stor del er sat helt ud af spillet af finansmarkedet, havde det været mere end klogt, at involvere modparten og få truffet de nødvendige beslutninger for landet.

Så befolkningen havde oplevet et politisk sammenhold, der naturligt ville have smittet af på hele samfundets humør og tro på løsninger.

Men sådan er nutidens politikere desværre ikke. Hverken her eller der. Nu har vi i årevis hørt på, at PP har skældt PSOE-regeringen ud, og nu skal vi sikkert også til at høre på, at PSOE skælder PP ud, hvis regeringsmagten skifter. Ligesom vi har hørt det i Danmark og alverdens andre lande.

Sorry, men det er fandeme ikke til at holde ud.

Rajoy har chancen for at lave om på det. Han skal igennem med tiltag, som vil ramme hårdt i den brede befolkning, og det ville være ret klogt af ham, at få PSOE med på den. Men det må - indtil videre – blive ved en drømmetanke.

Forleden talte jeg med et byrådsmedlem i den lokale kommune. Jeg påstod, at det, som de demokratiske lande mangler for at blive sande demokratier, er en bestemmelse om, at ingen ny lov kan vedtages med under 65 procents flertal i parlamenterne.

- Ja, men så bliver det jo umuligt at bliver enige, var det prompte svar.

Og han har fuldstændig ret. De folkevalgte politikere i dag har ingen idé om, hvad det drejer sig om: at afspejle det bredest mulige billede af befolkningen i lovgivningen og skabe samling blandt mennesker. Så alle går samme vej og ikke hakker løs på hinanden. I stedet stiger magtsygen dem til hovedet, og de blæser helt og aldeles på landets tarv.

Måske et lynnedslag kunne hjælpe dem?

I morgen er det heldigvis søndag, og den er hos os helliget dejlige oplevelser med Spanien i Dag Weekend. Læs med allerede i morgen tidlig om de ti fedeste byer i verden, hvor både Spanien og Portugal er med.

Og hvis du skulle have lyst til at øve lidt kinesisk, så kan du med vores nye oversættelsesfacilitet også gøre det...

Teamet bag Spanien i Dag ønsker en god weekend!
Torben Wilkenschildt