Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lystbådehavn på vippen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 29/04/2013 - 11:59

Penge & Forbrug


Sheik Abdullah al-Thani, der er ejer af den lokale fodboldklub C.F. Málaga, står til at miste aftalen for, hvad der skulle have været en kæm...

Sheik Abdullah al-Thani, der er ejer af den lokale fodboldklub C.F. Málaga, står til at miste aftalen for, hvad der skulle have været en kæmpe-investering på Costa del Sol: opførelse af en ny luksus-havn i La Bajadilla Marina i Marbella.

 

Det andalusiske havneudvalg vil have aftalen med sheiken ophævet, hvis der ikke er kommet afgørende nyt på bordet, inden fristen udløber onsdag. Havnebestyrelsen har allerede sendt sheiken to bøder på 130.000 og 25.000 euro for ikke at opfylde kravene i aftalen, som blev underskrevet for to år siden.

 

Al Thani vandt i 2011 i et samarbejde med et halvkommunalt selskab i Marbella licitationen for udvidelse af lystbådehavnen i La Bajadilla for næsen af flere lokale investorer. Aftalen blev underskrevet den 2. december 2011, og i juni 2012 skulle sheiken så have indlevet sit byggeprojekt for det storstilede projekt.

 

Udover selve havneudvidelsen skulle der opføres et shopping-område for en samlet investering på omkring 100 millioner euro. Men der blev kun indleveret den samme dokumentation, som sheiken og det halvkommunale selskab havde brugt til licitationen.

 

Sheiken fik derefter en tre måneders udvidelse af fristen, uden at der til dato er kommet noget afgørende nyt på bordet, og om to dage udløber fristen for en forlængelse af aftalen altså.

 

Al Thani har heller ikke betalt en koncessionsafgift på 750.000 årligt, hverken for 2012 eller for indeværende år på trods af, at han har formelt har overtaget driften af lystbådehavnen den 1. januar sidste år.

 

Fik du læst?

Jeg elsker dig, hold dig væk, er du gift? Du siger meget med viften. Læs om dens hemmelige sprog...

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.