Møgbeskidt badevand
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 11/10/2013 - 10:56
Vejr og natur
Der er ikke meget hold i rygterne om, at man finder det reneste badevand i Nerja. Faktisk er vandet så snavset, at mange badende helt holder si...
Der er ikke meget hold i rygterne om, at man finder det reneste badevand i Nerja. Faktisk er vandet så snavset, at mange badende helt holder sig væk, når de ser skum, toiletpapir og plastikstumper flyde rundt på havoverfladen.
Årsagen er, at Nerja ikke råder over noget vandrensningsanlæg, og sagen har nu stået på den politiske dagsorden i 20 år, uden at der dog er gjort noget ved svineriet. Men nu har det regerende konservative PP endelig lovet, at der skal ske noget.
Under er møde for nylig i Nerja hævdede Málagas tidligere borgmester og nuværende senatsmedlem, Celia Villalobos, at der er afsat fem millioner euro på finansloven til næste år til opførelse af et vandrensningslæg i kommunen. I 2015 og 2016 skal der afsættes ti millioner, så der kan komme bund i skidtet.
Lover vandrensning
Senatoren lover, at miljøminister Miguel Arias Cañete vil komme til Nerja inden årets udgang for at lægge den første sten i et projekt, der er blevet udskudt i årtier. Miljøministeriet udliciterede sidste år anlægsarbejdet for 23 millioner euro til entreprenørselskabet UTE.
Når byggeriet går i gang, skal det være færdigt inden for 30 måneder.
Nerja er den eneste kommune på Costa del Sol, der endnu ikke råder over et vandrensningsanlæg.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.