Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Málaga brændte historisk chance

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 07/05/2012 - 12:36

Sport & hobby


Skuffelsen var knusende, da Málaga tabte lørdagens topopgør mod Atlético de Madrid. Men håbet er ikke ude endnu. En sejr på søndag over b...

Skuffelsen var knusende, da Málaga tabte lørdagens topopgør mod Atlético de Madrid. Men håbet er ikke ude endnu. En sejr på søndag over bundholdet Sporting Gijon giver Málaga adgang til Champions League.

 

Men Málaga F. C. mistede altså den første direkte adgangsbillet til Champions League. Holdet tabte lørdag aften 2-1 til Atlético de Madrid på Vicente Calderón i et dramatisk opgør med masser af scoringsforsøg til begge sider.

 

Mål annulleret

Gennem hele første halvleg skabte Málaga spillet og gik fortjent til pause med 1-0 føring efter et kanonmål af Eliseu i 37. minut. Efter pausen overtog Atlético de Madrid kontrollen og pressede Málagas forsvar helt i bund.

 

Den indskiftede Koke sendte efter 20 minutters spil bolden i nettet efter et hjørnespark. 10 minutter senere fik Adrián plads til at score det afgørende mål.

 

Et annulleret mål i overtiden fik de mange tusinde Málaga-tilhængere til at rase, men dommeren valgte at dømme off-side.

 

Nederlaget var en realitet. Surt show.

 

Nu eller aldrig
Spillerne fra Málaga C. F. kender nu præmissen; De skal vinde sæsonens sidste kamp mod Sporting Gijon for at komme med i Champions League for første gang nogensinde i klubbens historie.

 

Ender denne hjemmebanekamp uafgjort, vil Atlético Madrid snuppe den adgangsgivende fjerdeplads. På betingelse af en udebanesejr over nedrykningstruede Villareal, naturligvis.

 

Flere afgørende kampe

RCD Mallorca stræber efter på en plads i European League, selv om holdet odds er dårlige. Mallorca skal slå ingen ringere end Real Madrid på Santiago Bernabeo. En næsten umulig opgave, for det nykårede mesterhold vil uden tvivl kæmpe for at runde sæsonen af med en sejr på hjemmebane foran 80.000 tilskuere og nå de magiske 100 point.

 

Levante, årets store overraskelse, spiller sin afgørende kamp på hjemmebane mod Atletic Bilbao. Oprykkerne kan komme med i European League, hvis de tre nærmeste hold, Málaga, Atletico de Madrid og Mallorca taber deres respektive kampe. Så også der er der meget på spil.

 

Nedrykningsdramaer
I bunden af den spanske liga er situationen mindst lige så dramatisk. Fire hold, Sporting Gijon, Zaragoza, Rayo Vallecano og Villareal, kæmper for at bevare pladsen i den bedste række.

 

Sporting Gijon kan undgå nedrykning til 2. division med en sejr over Málaga. Det forudsætter dog samtidig, at Zaragoza taber til Getafe, der ikke har noget på spil, og at Rayo Vallecano taber til Granada.

 

Villareal risikerer også at blive sendt i skammekrogen i den næstbedste række, hvis alt går galt. Holdet spiller den udslagsgivende kamp mod Atlético Bilbao.

 

Den sidste spillerunde finder sted lørdag den 12. maj og søndag den 13. maj. Alle kampe starter kl. 20:00.

 

La Liga-toppen efter 37 runder

  1. Real Madrid: 97 point
  2. F. C. Barcelona: 90 point
  3. Valencia: 61 point
  4. Málaga F. C.: 55 point
  5. Atlético Madrid: 53 point
  6. Mallorca: 52 point
  7. Levante: 52 point
  8. Osasuna: 51 point
  9. Atlético Bilbao: 49 point

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.