Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Málaga Metro - over eller under?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 18/10/2012 - 12:26

Rejser & oplevelser


Der er udsigt til nye forsinkelser i arbejdet med anlæggelse af metroen i Málaga. Problemet er, om den skal være over eller under gadeplan.

Der er udsigt til nye forsinkelser i arbejdet med anlæggelse af metroen i Málaga. Problemet er, om den skal være over eller under gadeplan.

 

Málagas borgmester, Francisco de la Torre, mødtes her til formiddag med næstformand for det andalusiske udviklingsudvalg, Antonio García Cebrián. Her forsøgte de at nå frem til en aftale om metroens næste strækning, der skal gå fra Avenida de Andalucia til Plaza de la Marina og derfra til ud til El Palo i Málaga øst.

 

Kan jo bare lave tunnel senere

De la Torre har meldt ud, at han er klar modstander af et forslag fra den andalusiske regering om, at banen skal gå over jorden i stedet for under.

 

Forslaget er indtil videre blev vel modtaget af Málagas handelsstandsforening, CEM, der vurderer, at det er ”yderst positivt at metroen kommer til at gå gennem hele bycentrum, selv om det bliver på gadeniveau”.

 

- Det er jo ingen hindring for, at man senere vælger at lave en tunnelløsning, siger foreningens formand, Javier González de Lara til dagbladet Sur.

 

Ødelægger byen

Men det er repræsentanter for turistsektoren lodret uenige i.

 

Formanden for hotelforeningen i Málaga, Rafael Prado, afviser forslaget med henvisning til, at en metrobane på gadeplan helt vil ødelægge arkitekturen og harmonien i Málagas gamle bycentrum.

 

Formanden for beboerforeningen i bycentrum, María José Soria, siger, at hun er ligeglad med, om metroen kommer til at køre ovenpå eller under gadeplan.

 

- Vi kan ikke have vejarbejde hele livet, så for os er det afgørende, at anlægsarbejdet bliver lavet færdigt her og nu. Hvis det skal være over jorden, ja, så findes der jo eksempler fra andre europæiske byer, hvor metroen ikke ødelægger bybilledet, siger hun.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.