Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Málaga trygler præsident

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 28/12/2012 - 11:21

Sport & hobby


Por favor – luk Málaga ind i varmen igen. Borgmesteren i Málaga, Francisco de la Torre, har sendt et brev til UEFA-præsidenten, Michel Plat...

Por favor – luk Málaga ind i varmen igen. Borgmesteren i Málaga, Francisco de la Torre, har sendt et brev til UEFA-præsidenten, Michel Platini.

 

I brevet trygler Torre om, at Platini tilbagekalder suspensionen, der er blevet pålagt Malaga CF på grund af rod i økonomien. I et år er fodboldholdet blevet udelukket fra at spille europæiske konkurrencer, hvis det skulle kvalificere sig.

 

"På vegne af befolkningen i Málaga viderebringer jeg den offentlige forargelse over beslutningen om at udelukke os fra europæisk konkurrence i næste sæson", skriver borgmesteren.

 

Urimelig udelukkelse

De la Torre mener, at "suspensionen er uforholdsmæssig og urimelig", men han påpeger også, at "selvfølgelig er ejerne af Málaga CF nødt til at løse deres økonomiske problemer så hurtigt som muligt".

 

 

"Disse problemer må ikke plette den sportslige succes, der profilerer vores by", understreger borgmesteren og tilføjer, at han på vegne af byen Málaga beder Platini til at "gøre alt, hvad han kan for at genoverveje den barske suspension truffet af UEFA Club Financial Control Body".

 

Med henvisning til den appel, klubben ventes at indgive til Court of Arbitration for Sport (CAS), skriver De La Torre, at han forventer, at det vil lykkes at få beslutningen omstødt, da holdet fortjener den samme behandling som alle andre.

 


Hvilken historie tror du er dagens fup her på hjemmesiden? Læs historierne og skriv en kommentar nederst i den, du mener er fup. Blandt de rigtige svar, trækker vi lod om en måske fup-gave - men husk, du kan kun gætte på én historie, og du skal skrive dit navn i kommentaren.

 

 

Kommentarer

Nok er der problemer med ejeren af Málaga CF, der hellere vil købe nye spillere end betale lønninger, men at udelukke klubben fra at spille kampe i europæisk konkurrence næste år må være det rene fup. Derfor kan borgmesteren i Málaga slappe helt af, mener jeg. Med venlig hilsen Lilian Krohn

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.