Manglende stillingtagen koster liv, så kom nu, Danmark! Se eventuelt mod syd …

År efter år slår Spanien rekord. Faktisk har Spanien i over 30 år været verdensførende på transplantationsområdet - både hvad angår dygtigt sundhedspersonale og deraf succesfulde operationer, men også fordi “lageret” ikke altid står gabende tomt!

Den spanske transplantationsmodel fungerer bare, så hvad er nøglen til dens globale lederskab?

Organtransplantation, som redder liv eller forbedrer helbredet for titusindvis af patienter hvert år, satte rekord i Spanien i 2023 med ni procent flere procedurer end året før og 2024 fortsatte trenden. Sidste år registrerede den såkaldte “spanske transplantationsmodel” en rate på 49,4 afdøde donorer per million indbyggere (pmp), hvilket er langt over resten af verdens lande. Danmark roder eksempelvis rundt helt nede på 19,15 pmp:

Og disse tal gør altså, at Spanien fortsat sidder tungt på tronen som den internationale leder inden for donationer og transplantationer. 

Fesne ændringer forandrer intet

Og Danmark halter som nævnt LANGT bagefter. Vi har altid kørt efter en model, der er bygget på såkaldt informeret samtykke altså med aktivt tilvalg kontra aktivt fravalg. Og med “det ordner jeg lige i morgen”-mentaliteten koster det dyrt, og mange dør hvert år på ventelisten til et vitalt organ. Reservedels-lageret er altid tomt.

Efter årtier med snak og meningsmålinger har politikerne endelig formået at komme med en lovændring, og det på trods af et Etisk Råd, der igen og igen har hakket hælene i. Desværre har etikken nok alligevel spændt ben for ændringer, der virkelig batter. Med realistiske øjne er det nok i bedste fald symbolpolitik. 

Den nye lov betyder, at alle danskere over 18 år vil blive registreret som potentielle organdonorer i Organdonorregisteret fra 1. juni 2025.

Det er sådan en slags vattet ‘formodet samtykke og så alligevel ikke’-lov. Du samtykker umiddelbart uden at gøre noget, men skal alligevel aktivt ind og bekræfte det formodede samtykke.

What?! Er vi så ikke lige vidt? 

Jeg må nok konstatere, at jeg er godt tilfreds med, at min primære adresse er i Spanien …

Hvad er det så med den spanske model?

Lad os så lige dykke lidt ned i, hvorfor spanierne giver resten af verden baghjul år efter år.

Den spanske model er faktisk decideret anbefalet af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og successen er baseret på en tværfaglig tilgang, der både tager højde for juridiske, tekniske og økonomiske aspekter.

Helt overordnet set er den spanske model bygget på to grundlæggende søjler: Transplantationsloven fra 1979, som gradvist er blevet tilpasset de forskellige videnskabelige og teknologiske fremskridt, og så det nationale sundhedssystem, hvis status som et offentligt system med universel adgang betyder, at enhver patient kan få adgang til transplantation uden nogen form for diskrimination.

I denne model er den nationale transplantationsorganisation, ONT, det selvstændige organ, der er ansvarlig for at koordinere transplantationspolitikken på nationalt plan. Den harmoniserer de centrale og regionale sundhedsforvaltninger, som støtter hele donations- og transplantationsprocessen.

Ud over den nationale og regionale koordinering er der et tredje koordineringsniveau, som omfatter netværket af hospitaler, der er autoriseret til at modtage organer. Et af kriterierne for godkendelse af disse centre er, at de har en transplantationskoordinationsenhed på hospitalet, som er ansvarlig for at orkestrere organdonations- og transplantationsprocessen.

Hospitalets transplantationskoordinator, som er leder af disse enheder, er et af de centrale elementer, som den spanske model er baseret på. Han eller hun er hovedsageligt intensivlæge og arbejder med støtte fra ONT og de regionale transplantationskoordineringsenheder.

Donation: Principper og betingelser

Ligesom i Danmark er organdonation i Spanien en altruistisk gestus, som ifølge loven er gratis, frivillig, fortrolig, anonym, vederlagsfri og non-profit.

Alle kan i løbet af deres liv beslutte, at deres organer skal bruges til at redde eller forbedre andres liv på dødstidspunktet. Det er dog ikke alle, der kan være donorer: Til det formål vurderes det af koordinationsenhederne, om en person er egnet til organtransplantation.

Donation af celler og væv er også reguleret i Spanien og er også frivillig og altruistisk, og donoren eller nogen anden fysisk eller juridisk person må ikke modtage nogen form for økonomisk kompensation eller vederlag.

Denne kategori omfatter transplantation af knoglemarv, som er det væv, der findes inde i nogle knogler, hvor stamcellerne ligger, og som derfor er livsnødvendige. Generelt kan alle raske personer mellem 18 og 40 år registrere sig som knoglemarvsdonor, så længe de ikke lider af nogen overførbare eller livstruende sygdomme. Spanien registrerede sit højeste antal knoglemarvstransplantationer nogensinde i 2023.

Krav til donationsprocessen

Spansk lovgivning fastslår, at alle personer er donorer, medmindre de har givet udtryk for det modsatte. Altså det stik modsatte end tilfældet i Danmark i dag. I Spanien arbejder man med formodet samtykke uden ditten og datten. Du er doner, med mindre du aktivt fravælger det. Altså det modsatte som i Danmark.

I Spanien er der dog også etableret en procedure for at ære den afdødes vilje, da deres fravalg også blot kan være udtrykt til familiemedlemmer eller fagfolk, der har behandlet dem på sundhedscentret.

På hjemmesiden for kampagnen ‘Du er perfekt for andre’ kan du downloade donorkortet; et symbolsk dokument, der fungerer som et skriftligt vidnesbyrd om ønsket om at donere efter døden. Hav det i pungen eller et andet sted, som du bærer med dig - lige præcis som det findes også i Danmark.

Hele den Europæiske Union har i forskellige dokumenter udtrykkeligt anbefalet hel eller delvis vedtagelse af den spanske model. Europarådet beskriver de vigtigste elementer med henblik på implementering i andre lande, herunder et sundhedssystem med universel dækning, tilstrækkelig finansiering og tilstrækkeligt med læger og sygeplejersker.

Spaniens internationale lederskab på området afspejles også i den globale køreplan, som WHO har foreslået for at fremme transplantationer i de kommende år; Resolutionen ‘Increasing availability, ethical access and supervision of human cell, tissue and organ transplantation’ (Øget tilgængelighed, etisk adgang og overvågning af transplantation af humane celler, væv og organer).

Spanien har været den største fortaler for dette dokument, hvis grundlag blev fastlagt under det spanske EU-formandskab i den såkaldte Santander-erklæring.

Det skal blive spændende at se, hvad der kommer til at ske i Danmark. Jeg håber det bedste, men frygter status quo.

Og så det sidste pip herfra: Jeg har aldrig lagt skjul på, at man frit må tage alt fra mig, der skulle være værd at genbruge. Tag nu stilling, for hulen, så dine efterladte ikke behøver! Det er træls nok i forvejen at skulle tage stilling til, at du ikke er her mere.

Ha' en dejlig weekend og brug anledningen på at tale med dine nærmeste.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Kathrine Hesner