Marbella og det knivskarpe bagland

Marbella er en skøn, gammel by med et hyggeligt historisk centrum, en verdensberømt lystbådehavn og et jetset bestående af arabiske prinser og alverdens kendisser.

Af Else Byskov. Foto af Erik Gadegaard og Else Byskov

Marbellas berømte lystbådehavn Puerto Banus

Ganske almindelige mennesker kan med fordel tage et smut til byen og snuse til lidt stjernestøv eller tage vandreskoene på og bevæge sig ud i baglandet – der er nemlig nok at se på.

Der blev for kort tid siden indviet en sti, La Via Verde, langs med ”The golden mile”, sådan at man kan vandre de smukke syv kilometer mellem Marbella og Puerto Banús. Her kan du spadsere lige neden for Spaniens dyreste villaer og kigge ind i haverne til jet-setterne med de mange cifre på bankkontoen.

En af de mange hyggelige gader i Marbella

Der er kun få kilometer til bycentrum, hvor man med fordel kan overnatte på det hyggelige svensk-ejede The Town House og kaste sig ud i en fabelagtig rundtur i baglandet. Vi anbefaler en tur op bjergkammen ”Los Cuchillos” – knivene – i den skønne naturpark Sierra de las Nieves

Nyd udsigten fra den charmerende tagterrasse på The Town House

Her kommer rammerne for en tur, der har det hele – inklusiv en mulighed for at gå shopping-amok.

Spadsereturen mellem Marbella og Puerto Banús er en kombineret cykle- og vandresti, der løber helt nede ved vandkanten. Den nye kystlov ”La Ley de Costas” har nemlig bestemt, at alle strande i Spanien skal have offentlig adgang. Man kan altså ikke længere have en privat strand med bro og luksusyacht uden for huset.

Den nye cykel- og gangsti langs byens velhaver-kvarter

Hvad velhaverne langs ”The Golden Mile” har sagt til at få en offentlig sti igennem deres haver, kan man kun gisne om, og mange har sikkert benyttet lejligheden til at flygte længere væk fra de nysgerrige blikke.

Masser af spadserende på byens moderne strandpromenade

På stien er der opsat bænke, hvorfra man i ro og mag kan beundre det flotte syn over mod Afrika og ned mod Gibraltar. Herfra kan man tydeligt se de såkaldte ””Herkules' søjler”, der er det antikke navn man brugte om Gibraltar på den ene side og den modsvarende klippe på den marokkanske kyst. Hinsides Herkules’ søjler lå det store ukendte hav – Atlanterhavet.

Efter halvanden times slentren når man så frem til Puerto Banús, med den berygtede lystbådehavn med nogle af verdens største privatejede yachter, fortovskafeer og restauranter og ikke mindst de mange eksklusive butikker.

Hvis ikke du orker at gå tilbage til Marbella, kan du tage en bus, der koster omkring en euro eller en taxa, der koster det ti-dobbelte,

Efter at have sundet sig lidt oven på traveturen,kan du så passende tilbringe eftermiddagen i det hyggelige Marbella, ”den gamle bydel, eller ”el Casco Antiquo”, som det hedder.

Et besøg på det berømte Appelsintorv er et ”must”

Her er det især La Plaza de Los Naranjos (appelsintorvet), der er berømt. Det er her, byens berygtede rådhus ligger, og det var her byens eksborgmester og kæmpespekulant, Jesús Gil y Gil, huserede med sine medsammensvorne i en årrække. Det hele resulterede i en milliard-skandale og fængsling af både politikere og lokale erhvervsledere.

Et byens mange nyrestaurerede torve

Men de smalle brostens-belagte gader har masser at byde på: dels tager de dig med til gamle kirker og kapeller samt et hospital. Det stammet helt tilbage fra det katolske kongepar, Isabel og Fernandos tid, og dels er der en mængde fine butikker, barer og restauranter.

Hvis ikke du er til kød eller usund fastfood, findes der i Marbella en ægte vegansk restaurant. Restaurant ”Loving Hut” ligger i gaden Miguel Cano 11, som er en ypperlig eksponent for en verdensbevægelse for vegansk og vegetarisk levevis, som jo er sund, smuk og helt uden blod.

Efter en dag i det charmerende centrum og langs stranden med den flotte og eksklusive udsigt kan man dagen efter spænde traveskoene godt fast, for nu går det op mod ”Los Cuchillos” i Sierra de Canucha.

Vandretur op til det imponerende bjerg

Kør op mod Coin og Ojén, og drej efter passet ved Ojén til venstre imod 'El Refugio de Juanar'; et eks-parador hotel, som nu er privatiseret. Her er der normalt masser af parkeringspladser – med mindre det er en søndag eftermiddag – hvor alle skal ud at vandre ved La Concha.

Det er en god idé at medbringe vandrestave, for bjerget er stejlt, og stien er af og til ujævn. Gå tilbage ad vejen, hvor du kom fra, og efter 600 meter drejer du så til venstre og går hen ad en sti.

Her kan man se ruten beskrevet – selv om den er noget længere...

På et skilt står der: Sendero Pozuelo. Der står også, at turen er fem kilometer lang, men det skal man nu ikke tro på, for den viser sig at være ni kilometer, og der er 450 højdemeter at overvinde. Det er en skøn rundtur igennem et vildt og betagende landskab, og man skal beregne, at turen tager tre mindst timer - plus pauser.

Else Byskov på vej ned mod bækken Arroyo de Juanar

Stien går først lidt nedad og stiger derefter op mod et lille pas, hvorfra man får den meget betagende knivspidse ”Cuchillos” bjergkam i syne. Lige inden man kommer hen til det sted, hvor stien til bjergkammen starter, er der en lille kilde ”El Pozuelo”, der har givet stien navn.

El Pozuelo, som har givet ruten navn

Her kan man fylde sine vandflasker, hvis man ikke har fået nok væske med.
Der er ikke behov for mere vejbeskrivelse, for nu gælder det bare om at følge stien rundt. På et tidspunkt kommer du til et pas, hvorfra der går en sti op mod højre.

Erik Gadegaard med "kniven i ryggen"

Det tager kun omkring ti minutter at nå op til klippen, og herfra kan du så følge stien op på bjergkammen, men der skal kravles og klatres undervejs så vær forberedt.

Til gengæld er det en vild og blodig bedrift at stå oppe på El Picacho de Castillejos i 1.237 meters højde.

På turen helt op til bjergkammen skal der kravles og klatres

Helt deroppe ligger Sierra de Las Nieves for ens fødder med La Torrecilla i 1.919 meters højde i den ene retning og Middelhavet og den langstrakte afrikanske kyst i den anden - så der er rigeligt at beundre, og det kan anbefales at tage turen en dag i klart vejr.

Det skal lige tilføjes, at det er bedst at tage rundturen præcis som beskrevet her og ikke i den modsatte retning – så slipper man nemlig for en meget lang og trættende opstigning. Man kan altså sige, at der er en ”rigtig” og en ”forkert” måde at tage turen på.

Man kan gå en rigtig og forkert vej...

Turen tilbage til bilen går langs bjergsider med de karakteristiske fyrretræer ”Pinsapoer” og andre interessante gevækster.

Det helt specielle Middelhavs-fyrretræ ”Pinsapo”

Det sidste lille stykke vej er en jævn nedstigning mod El Refugio de Juanar, og herfra kan du så køre tilbage til Marbella eller fortsætte op i baglandet mod Monda, Guaro og Ojén, der i denne tid står helt i mandeltræernes smukke hvide flor.

Mandeltræerne blomstrer lige nu