Mareridt i uvejret
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 05/03/2013 - 10:07
Vejr og natur
Smadrede hustage, nedrevne ledninger, afgrøder ødelagt, 200 færgepassagerer fanget i hård sø og ung kvinde omkommet. Uvejret på De Kanaris...
Smadrede hustage, nedrevne ledninger, afgrøder ødelagt, 200 færgepassagerer fanget i hård sø og ung kvinde omkommet. Uvejret på De Kanariske Øer er heldigvis ved at drive over, men det har haft store konsekvenser.
Hvad skulle have været en lille smuttur mellem mellem Tenerife og La Palma forvandlede sig til et langstrakt mareridt på et oprørt hav mellem de to Kanarie-øer. De godt 200 passagerer gik ombord på et Fred Olsen Expres-skib i Los Cristianos-havnen på Tenerife. De havde næppe forestillet sig, at der skulle gå ti timer, inden de igen fik fast land under fødderne.
Men da skibet nærmede sig havnen i Santa Cruz på La Palma, fik skibets kaptajn at vide, at havnen var lukket, og at der ikke var nogen mulighed for at lægge til på grund af hård sø. Så der var intet andet at gøre, end at vende skuden og sejle tilbage mod havnen i Los Cristianos, som skibet havde forladt tre timer forinden.
Rasende passagerer
Men sejlturen blev andet andet end en behagelig oplevelse. Tre meter høje bølger bankede havet ind mod stævnen, og det piskede ned med regn i det kraftige stormvejr. Turen forløb heldigvis uden skader, men resulterede i en bølge af klager mod selskabet og havevæsnet.
Passagerne rasede over, at meddelelsen, om at havnen i La Palma var lukket, kom få minutter inden, skibet skulle lægge til kaj. En af passagerne, Raul, der var på vej hjem fra Tenerife sammen med sin kone og to børn, klagede over den elendige koordinering af vejrvarslerne.
- Det er helt utroligt at skibet overhovedet fik lov til at sejle ud, når vejrtjenesterne havde meldt orkan fra klokken tre om eftermiddagen, siger han.
- Det var rimeligt vejr i Los Cristianos, men vi vidste jo godt, at det ville blive værre. Hvorfor tog man ikke hensyn til det, spørger han.
Efterladt på åbent hav
Efter en hård times overfart med kurs mod Tenerife, tvang orkanen skibet til at sætte kurs mod naboøen La Gomera, hvor kaptajnen forgæves forsøgte at fortøjre sit skib for at få passagererne fra borde. Samtidig havde passagererne hørt en meddelelse om, at Los Cristianos-havnen på Tenerife nu også netop var blevet lukket på grund af uvejret, så de 200 passagerer og skibets besætning var pludselig overladt til sig selv på det åbne hav.
Eneste mulighed var nu at styre mod havnen i Santa Cruz de Tenerife, der på det tidspunkt var den eneste havn, der endnu var åben. Skibets besætning fortæller bagefter, at det er første gang, at det har været umuligt at lægge til ved en af de tre havnebyer.
Ti timer efter afgangen fra Tenerife lagde skibet endelig til ved havnen i Tenerife - denne gang i Santa Cruz, uden at de var kommet noget nærmere deres bestemmelsessted.
Nedjusterer alarmberedskab
På et møde mandag aften besluttede regeringen på De Kanariske Øer for at geare ned fra det højeste til det næsthøjeste alarmberedskab.
Det blev også besluttet, at alle offentlige skoler og universiteter i De Kanariske Øer vil være åbne i dag. Den eneste undtagelse er en skole i La Olivia på Fuerteventura, hvor taget er blevet revet væk af stormen.
Der vil fortsat komme masser af regn flere steder på De Kanariske Øer. Der vil også stadig være en del blæst, men ikke helt så stærk som i går.
Udlænding omkommet
En tysk kvinde døde i stormen, da hun blev ramt af jordskred på La Gomera. Uvejret rasede, men ikke desto mindre var den 26-årige ude at gå på en vandresti mod Muelle de Vueltas i Argaga-området i Valle Gran Rey, som ligger i Vallehermoso på La Gomera. Ulykken indtraf ved 12:30-tiden.
Ingen andre personer er kommet alvorligt til skade, men der har været mange materielle skader. Det drejer sig mest om elledninger, telefonpæle, skilte og træer, der er blæst ned, jordskred på flere veje, skader på tage og biler og den slags. Derudover meldes der om ødelagte tomat – og bananplantager. Adskillige fly måtte desuden opgive at lande i uvejret.
Da uvejret startede søndag:
Det ikke været rigtig skægt at forsøge at lande her
Se udviklingen fra den 1. til den 3. marts
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.