Medicin kan være livsfarligt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 10/07/2013 - 07:00
Sundhed & sygdom
Pas på, hvis du tager stærk medicin i sommervarmen. Det spanske sundhedsministerium advarer om, at høje sommertemperaturer kan forstærke vir...
Pas på, hvis du tager stærk medicin i sommervarmen. Det spanske sundhedsministerium advarer om, at høje sommertemperaturer kan forstærke virkningen af receptpligtig medicin og gøre patienten ekstra følsom over for hedeslag.
Advarslen er især rettet mod forskellige typer af vanddrivende og anti-depressiv medicin såsom Lustral, Seroxat, Sertralin og Cypralex, diabetes og lægemidler til hjerte- eller kredsløbsforstyrrelser.
Det spanske agentur for medicin og lægemidler, AEMPS, som hører sundhedsministeriet, advarer om, at selv under almindelige ”høje” sommertemperaturer, kan stærke medikamenter forårsage en kraftig overfølsomhed.
Ved en kraftig hedebølge med temperaturer på langt over de 30 grader er patienterne særligt udsatte for medicinens bivirkninger som utilpashed, svimmelhed og hedeslag.
Vanddrivende er farligt
Personer, der tager medicin for kroniske lidelser samt ældre og svagelige er i størst risiko for pludselige udsving i deres almene helbredstilstand.
Vær især opmærksom på medikamenter, der ændrer eller styrer kroppens væskebalance, som vanddrivende medicin, afføringsmidler og andet, der kan have en effekt på nyrefunktionen. Advarslen gælder også anti-inflammatorisk medicin, hjertemedicin og visse antibiotika, som kan øge risikoen for alvorlig dehydrering, der kan føre til organsvigt og i værste fald medføre døden.
Også visse kolesterol-nedsættende præparater, medicin for hjerte-arytmi, piller mod epilepsi eller diabetes kan øge denne risiko. Sundhedsvæsnet anbefaler desuden, at patienter, der har tendens til dehydrering, ikke bør gives Paracetamol, da det kan forværre eller forårsage leverskader.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.