Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Metro-zzzzz

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 19/11/2013 - 11:45

Fly & trafik


Der er fortsat ingen dato for, hvornår den nye Metro Málaga kommer på skinner. Faktisk ser det nu ud til at rygterne om indvielse engang omkr...

Der er fortsat ingen dato for, hvornår den nye Metro Málaga kommer på skinner. Faktisk ser det nu ud til at rygterne om indvielse engang omkring påske heller ikke kommer til at holde stik.

 

Ifølge oplysninger i dagbladet Sur, er det nemlig ikke klart, hvornår de 46 millioner euro, der er afsat af den europæiske investeringsbank, bliver overført.

 

Investeringsbanken har nemlig krævet en klar aftale mellem Málaga Kommune og den andalusiske forvaltning om sikkerhed for, at Metroens linje kommer til at fortsætte gennem Málaga centrum til Hospital Civil, før de mange millioner bliver skippet af sted.

 

Og før det sker, bliver der ikke skrevet under på en eneste arbejdskontrakt for det nye personale, der skal igennem tre måneders oplæring, før de overhovedet kan begynde på arbejdet.

 

Selskabet bag Metro Málaga har gjort det klart, at der ”ikke bliver lagt en eneste euro mere på bordet, før der er garanti for finansieringen”, skriver Sur.

 

Der skal ansættes 63 personer til at sikre metroens foreløbige drift på Linje 1 (Teatinos) og Linje 2 (Carretera de Cádiz) til hovedbanegården María Zambrano.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.