Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Millionbedrageri ved Alhambra

Skrevet af , tir, 25/03/2014 - 11:00

Krimi og katastrofe


Ansatte ved Spaniens største turistattraktion har haft gang i et omfattende fupnummer. Der er svindlet for millioner af euro, og både billetko...

Ansatte ved Spaniens største turistattraktion har haft gang i et omfattende fupnummer. Der er svindlet for millioner af euro, og både billetkontrollører, turistguider, billetsælgere og kontorpersonale fik en del af kagen, da 77 personer nu er anholdt og sigtet.

 

Der er blevet svindlet for et millionbeløb ved indgangen til Spaniens største turistattraktion - det kendte mauriske fæstningsværk Alhambra i Granada.

 

77 personer er anholdt og sigtet for at have puttet omkring otte millioner euro fra besøgende turister i perioden fra 2002 til 2005 i lommen.

 

Blandt de anholdte er personalet ved kassen ved indgangen til Alhambra, turistguider, billetkontrollører, administrationspersonale og ansatte fra to rejsebureauer. De første anholdelser skete allerede i 2005.

 

Undersøgelserne har stået på i otte år og har resulteret i afsløring af en velorganiseret ring af bedragere, der tog sig betalt for tusindvis af besøgende til bygningsværket, der gik igennem uden billet. Pengene blev bagefter fordelt blandt de implicerede.

 

Spansk bank med i nummeret

Den spanske bank BBVA solgte også billetter til Alhambra, og det blev vurderet at 70 procent af de solgt billetter var ulovlige.

 

De solgte de samme billetter adskillige gange, og de fik ændret datoer og nummer, så de kunne sælges i store antal, hvilket ellers ikke er lovligt. Maksimalt 5 billetter per person er tilladt, men banken havde solgt op til 70 billeter til enkeltpersoner, som så blev solgt videre.

 

De mange ulovlige billeter var skyld i at, turister med helt lovligt købte billeter ikke kunne besøge "Det Røde Slot", fordi der er en grænse for, hvor mange der må blive lukket ind.

 

Op mod 800 turister blev lukket ind med ulovlige billeter hver halve time.

 

På vej mod bankerot

Alhambras turistorganisation var næsten gået bankerot på grund af de mangel svindelnumre, viste en rapport fra retten i 2009.

 

De anholdte er sigtet for embedsmisbrug, dokumentfalsk og bedrageri og for at have ”skadet den spanske kulturhistoriske arv” - som Alhambra er betegnet som.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.