Min nye pave

Kun Pavens overraskende meddelelse om, at han trækker sig tilbage den 28. februar, overskyggede ugens pressefokus på korruptionen i Spanien.

I Barcelona er der på MACBA-museet netop åbnet en udstilling, hvor den provokerende kunstner, Eulàlia Grau, udstiller en række collager, der fokuserer på de for hende forkerte samfundsforhold gennem de seneste 30 år. Udstillingen varer indtil den 26. maj og omhandler tillige værker, der stiller skarpt på korruptionen i Spanien.

Når lejligheden bydes, kan det være sundt at stille skarpt. Jeg kan heller ikke lade være. Selvfølgelig på en god måde...

Hvilken pave ville være bedst for kirken?

En ny gammel mand eller Penelope Cruz?

Vi lever altså i en tidsalder med ligeret mellem mænd og kvinder. Bortset fra i den katolske kirke, der tyranniseres af gamle mænd i de katolske lande. Ikke engang en 'sognepræst' tillades at leve et liv, der er normalt for en mand: at blive forelsket i en kvinde og stifte familie.

- Nej, for kærligheden til Jesus må ikke blive forstyrret af kærlighed til en kvinde.

Så er det bedre, at cølibat-præsternes seksuelle behov finder afløb på drengebørn, som den ene skandale efter den anden har berettet om.

Det er det glade vanvid.

Nu har jeg ikke spurgt Penelope Cruz, om hun vil være ny pave. Jeg kan frygte, hun vil sige nej.

Men hun ville være et pragteksemplar med sin nye graviditet, sin søn Leo og manden, der er kåret til den hidtil bedste skurk i Agent 007-filmene.

Du kan læse om familiens nye glæde her

Vist nok til at brække sig over

Spanierne, udlændingene i Spanien, og udlandet, der følger med, er ved at være helt pas på at høre mere om den spanske korruption.

Det er politikerlede i tredje grad efterhånden. Lige nu er skydeskiven regeringspartiet, fordi Partido Popular nu engang sidder på magten i landet.

Men korruptionen i Spanien er nærmest historisk. Den var der under Franco, og den har været der lige siden uanset regeringspartiets farve.

Lige nu er den særlig farlig, fordi klasseforskellene øges væsentligt. Tusindvis er blevet arbejdsløse, andre tusindvis af funktionærer er blevet sat ned i løn. Og mens de skal spare, har politikere, bankpampere, bestyrelser etc. levet et liv i luksus.

Samfundsrevser

Ligesom jeg er imod pavevældet, så har Eulàlia Grau konstant revset samfundstendenser. Hun blev født i 1946 i Catalonien og efter uddannelse på kunstakademiet i Milano, begyndte hun på sine collager.

Eulàlia Grau foran nogle af hendes værker

- Jeg har aldrig nogensinde malet forgyldte engle, er temaet for hendes udstilling i Barcelona.

Og det er rigtigt. Hendes værker afspejler samfundets skævheder, som hun opfatter dem.

Her får du nogle smagsprøver

Den nybagte brud må selv klare opvasken. Det var kvindens lod dengang

Kvinden under støvsugeren. Det var alene hendes ansvar at holde hjemmet rent

Collage med kvindens lod. Forpligtet til børnepasning, arbejde på fabrik, rengøring, undertrykkelse af chef, legetøj for mand og motiv på pornografiske billeder

Nej til ensretning

Billeder fra katalog, der opfordrer til at blive den idelle type. Middel til bedre hårpragt, skammel til mand, så han bliver højere end kvinden, de rigtige strømper for at tiltrække mandens opmærksomhed, manden skal også bære korset for at få idealmål og så er der lige tidens strømper...

Klasseforskelle - kontraster

Et smilende besøg af den amerikanske præsident Jimmy Carters familie og en fattig arbejdsløs familie

Kontrasten mellem Miss'er eventyrliv og anholdte unge kriminelle

Det var helt umuligt for almindelige mennesker både at komme op at flyve og samtidig blive trakteret med luksus

Journalister betragter lig som nyheder og ikke som menneskelige tragedier

Udstillingen indeholder også et nyt upubliceret værk: Jeg vil dø et sted, hvor ingen kan se mig. Værket 'María' (2011-2012), er en fremskrivning af tiden med fotografier om konkrete sager om politisk og økonomisk korruption som Gürtel, Noos og Millet, der i den grad er en modsætning til livet for den hjemløse person, Mary, der bor i Barcelonas gader.

MACBA-museet:
Plaça dels Àngels, 1 - 08001 Barcelona

Pakket ind i vat

Det er faktisk modigt, når nogen tør revse systemerne i Spanien. For mens revserne risikerer alle former for sanktioner fra politisk hold - herunder det kommunalt styrede lokalpoliti - så er politkerne emballeret i beskyttelse gennem det partipolkitiske system i landet. Ingen vælger kan stemme personligt og således straffe en politiker ved et efterfølgende valg. Gennem partiernes pamper-systemer bestemmer de selv suverænt, hvem der næste gang skal være topkandidaterne. Selvom det måtte være de rene forbrydere.

Teamet bag Spanien i Dag og Radio Solymar ønsker dig en god weekend

Torben Wilkenschildt