Mirakel-baby i båd
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 18/08/2014 - 10:26

Samfund og Politik
Spanske kystvagter blev noget overrasket, da de i sidste uge fandt en lille forældreløs baby i bunden af en gummibåd. Babyen var blandt de ma...
Spanske kystvagter blev noget overrasket, da de i sidste uge fandt en lille forældreløs baby i bunden af en gummibåd. Babyen var blandt de mange hundrede immigranter, der sidste uge kom fra Nordafrika til spanske kyster.
Pigens mor og far var af en eller anden årsag ikke kommet med, og den lille lå derfor forældreløs i båden. Kystvagterne tog sig af babyen, som blev døbt Princesa - Prinsesse.
Hun blev fundet gennemblødt, rystende og med 38.5 i feber.
- Vi tog os af pigen, og en sygeplejerske tjekkede hende og gav hende en sutteflaske med mælk, siger talsmand fra Røde Kors Miguel Domingo.
- Det svarer til de procedurer, vi følger, når der er babyer blandt immigranterne, siger han.
Meget ofte er børnenes mødre afkræftede og har svært ved at tage sig af deres små, når de ankommer til de spanske kyster.
Mor og far ikke med
Ifølge de øvrige i båden var et skænderi med marokkanske politifolk årsag til, at gummibåden kom af sted uden pigens forældre.
Der var yderligere otte personer i den lille gummibåd, deriblandt to gravide og to mindreårige børn, men ingen kunne fortælle, hvem babyens forældre var.
Mediernes fokus på sagen førte heldigvis til, at det lykkedes at finde frem til pigens forældre. De har fortalt, at den lille hedder Fatima, og at hun kom af sted alene, fordi der pludselig opstod tumulter ved båden, da de skulle ombord.
Onsdag blev lille Fatima midlertidigt anbragt hos en spansk plejefamilie, og flere frivillige hjælpeorganisationer vil nu forsøge at få tilladelse til, at hendes mor kommer for at hente hende.
Det var ikke bare Fatima og hendes medpassagerer, som sidste uge nåede frem til de sydspanske kyster. I alt lykkedes flere end 1.200 personer at forcere strædet i små gummibåde. Mange af immigranterne er midlertidigt indkvarteret i Tarifas sportspavillon, andre er bragt til Algeciras og Cadiz.
Kan måske også interessere dig
To spaniere sidder på Vatikanets pengekasse, og hvor stor er den …?
Maximino og Benjamín: Historien om de to spanske lægfolk, som pave Frans satte til at styre Vatikanets finanser.
Kom tæt på Málaga til maj med dansk lokalguide
Lokalguide Pia Bruun disker op med fortællinger og overraskelser.
Oplev vild natur, dyp tæerne i kølig lagune og test højdeskrækken
Fantastisk tur ganske tæt på kysten er én af landets bedste.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.