Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Holdt kvinder som sexslaver

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 08/05/2014 - 11:14

Krimi og katastrofe


Velhavende, iransk forretningsmand holdt ni unge kvinder som sexslaver i en luksusvilla i Marbella. Kvinderne var fanget i et makabert forhold, ...

Velhavende, iransk forretningsmand holdt ni unge kvinder som sexslaver i en luksusvilla i Marbella. Kvinderne var fanget i et makabert forhold, hvor psykisk vold og terror var hverdagskost.

 

En Marbella domstol undersøger nu anklagerne om brug af psykisk vold og trusler mod de ni kvinder, der boede sammen med den velhavende iranske forretningsmand i hans luksuspalæ.

 

De ni kvinder har indgivet en kollektiv klage mod manden, som de hævder, de alle havde et forhold til. De hævder, at han 'brugte dem', når han ville.

 

Ansat som sexslave?

Den sigtede, Soha S., siger, at kvinderne var hans ansatte. Kvinderne, der er af forskellige europæiske og centralasiatiske nationaliteter, kommer fra velhavende familier. Nogle har været optaget på en designskole i London.

 

Juridiske kilder afviser, at der kan være tale om en sekt eller religiøse motiver til forholdet mellem iraneren og kvinderne.

 

Retsmedicinsk Institut i Málaga skal nu fastslå, om der har været et intimt forhold mellem forretningsmanden og ofrene.

 

- Kvinderne var frie til at gå, men jeg besluttede, hvornår de skulle være hjemme igen, siger Soha.

 

Mellem 20 og 30 år

Kvinderne boede alle i et af de luksushuse, der er beliggende inde på iranerens kæmpeejendom i et eksklusivt boligområde i Marbella. Soha S. boede for sig selv i et lille palads, oplyser juridiske kilder til El País.

 

På ejendommen boede også andet personale og en tiende kvinde, der har nægtet at indgive en klage over Soha S.

 

- Kvinderne er alle i alderen mellem 20 og 30 år, oplyser Sonsoles Rosales, der er advokat for seks af dem.

 

Fødte fem børn

Advokaten hævder, at der er født fem børn som en konsekvens af forholdet mellem iraneren og kvinderne på ejendommen.

 

Klagen blev indgivet den 27. marts, hvorefter forretningsmanden blev anholdt og afhørt af en særlig domstol, der tager sig af vold mod kvinder.
Soha S. er sigtet for ”langvarigt psykisk misbrug og lejlighedsvis fysisk afstraffelse”.

 

Kvinderne har også mistanke om, at Soha S. bedøvede dem, så han kunne misbruge dem.

 

Politiet siger, at der er tale om en meget kompliceret sag.

 

"Ser aldrig din familie"

De forblev i den her situation af frygt for afstraffelse, siger advokaten, som bekræfter at de var ” frie til at komme og gå, men havde brug for hans forudgående tilladelse, og at han beslutte hvornår de skulle være hjemme igen”.

 

- Hvis kvinderne sagde, at de ville rejse væk, fik de at vide, at de aldrig ville få deres familier at se igen. Alle kvinderne levede i en tilstand af konstant terror, siger Rosales.

 

En anden advokat siger, at Soha tvang sine ofre til at gå hjem for at se deres familier for på den måde at lade som om, at alt var vel, oplyser nyhedsbureauet Europa Press.

 

Misbruget af kvinderne skulle have stået på i fire år.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.