Mistede formue igen, stadig ingen forsikring
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 02/08/2013 - 12:10
Krimi og katastrofe
Det er bestemt ikke let at være erhvervsleder på Costa del Sol. Først en økonomisk krise, som næsten har taget livet af de fleste, og nu p
Det er bestemt ikke let at være erhvervsleder på Costa del Sol. Først en økonomisk krise, som næsten har taget livet af de fleste, og nu på det seneste: en bølge af indbrud, der gør ekstra ondt i bankkontoen, når man ikke er forsikret.
En lokal virksomhedsleder i Benalmádena, som har klaret sig gennem den økonomiske krise, har i løbet af bare et år været udsat for to indbrud i hans hjem, hvorunder tyvene er forsvundet med penge og værdier for 150.000 euro, skriver diariosur.es
Det seneste indbrud fandt sted mandag aften i virksomhedsejeren hjem, der ligger i centrum af Benalmádena. Tyveknægtene kravlede op på taget af en varevogn, de havde parkeret på adressen i forvejen, hvorved det lykkedes dem at komme over den mur, der omkranser huset.
Intet forsikret
Herefter klatrede en af dem ind gennem et vindue på badeværelset, og efter en grundig gennemgang af huset fandt tyvene nøglerne til pengeskabet, der var fyldt med kostbare smykker og kontanter.
På trods af et lignende indbrud i starten af 2012, har husets ejere ingen tyveriforsikring. De kom tilbage nogle timer efter og opdagede, til deres store skræk, at der var forsvundet 12.000 euro i kontanter og juveler for 18.000 euro.
Ikke første gang
Ved indbruddet i begyndelsen af 2012 brød ukendte tyveknægte ind i huset med et sæt falske nøgler. Dengang forsvandt med de 120.000 euro, manden netop havde hævet for at kunne betale løn og kreditorer.
Tyvene rodede blot rundt i huset indtil de fandt de mange penge i et skab. Megen nytte har det altså ikke været at købe sig et pengeskab, i stedet for en forsikring, hvis nøglerne ligger fremme ...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.