Mor flygtede fra 19-årig morder
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 07/11/2014 - 10:54
Krimi og katastrofe
Forfærdelig historie om ung mand, der halshugger sin søster, rystede denne uge Málaga. Det viser sig nu, at han var en tikkende bombe, og for...
Forfærdelig historie om ung mand, der halshugger sin søster, rystede denne uge Málaga. Det viser sig nu, at han var en tikkende bombe, og for bare to uger siden ville han dræbe sin mor.
Det er det engelske onlinemedie The Olive Press, der afslører, at den 19-årige mand forsøgte at dræbe sin mor i Fuengirola to uger før halshugningen af sin 22-årige søster.
Den unge ecuadorianske mand er fortsat i politiets varetægt, efter at han myrdede sin søster i hans lejlighed på Paseo Maritimo mandag morgen.
Personalet i restauranten Churreria Alcala i Los Boliches, fortæller The Olive Press, at mandens mor søgte hos dem bare to uger forinden. Hun frygtede for sit liv.
- Hun kom løbende ind og så oprevet ud. Hendes søn kom gående forbi og ledte efter hende. Hun gemte sig for ham og frygtede, at han ville finde hende, siger tjeneren.
Voldelig mod mor og søster
Mandens mor og søster var flyttet ud af lejligheden for nogle måneder siden, efter at den 19-årige angiveligt havde været voldelig over for sin mor. Hun fik et polititilhold mod sin egen søn.
Men mor og datter fortsatte alligevel med at den 19-årige en gang om ugen for at sikre sig, at han havde det godt. De kom også med mad til ham.
Og snakken er gået i nabolaget.
- Jeg har hørt meget om denne mand. Han er tilsyneladende en voldelig person, og han har ofte truet sin mor og søster, siger butiksindehaver Silvia Dominguez.
Og de trusler blev altså desværre først ud i livet mandag morgen, da søsteren var forbi for at se til sin bror, der havde truet med at begå selvmord.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.