Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Morder-mor for retten

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 06/01/2012 - 09:50

Krimi og katastrofe


Hun druknede sin ni-årige søn i badekarret, parterede liget, gemte det i en kuffert og smed den ud. Sådan lyder de uhyggelige anklager i hver...

Hun druknede sin ni-årige søn i badekarret, parterede liget, gemte det i en kuffert og smed den ud. Sådan lyder de uhyggelige anklager i hvert fald, og netop nu står Mónica Juanatey for retten og risikerer 20 års fængsel.

 

Mónica kommer fra A Coruña i Galicien, og hun har været varetægtsfængslet, siden hun blev arresteret i november 2010 og anklaget for mordet på hendes søn, César. Politiet skred til anholdelse, efter at drengens jordiske rester blev fundet i en kuffert samme måned i nærheden af en flod i Mahón, Menorca. Kufferten med det uhyggelige indhold blev fundet af to personer på vandretur.

 

Hendes forsvarer argumenterer lige nu for frifindelse i retten og har anmodet om, at Juanatey gennemgår en ny undersøgelse af en retsmedicinsk psykolog og en socialrådgiver.

 


Da fraskilte Mónica blev anholdt forklarede hun, at hun havde fundet sin søn død efter en ulykke, og hun turde ikke fortælle det til nogen. Hun frygtede at blive anklaget for mord. Kvinden puttede liget i en kuffert sammen med noget af drengens tøj, nogle blade og hans legetøj og gemte det hele i et buskads.
 
Politiet troede ikke på hendes version af begivenhedernes gang og mistænkte straks, at moren selv dræbte sin søn og bagefter parterede liget for at få plads til det i kufferten.
Flere af drengens lemmer manglede.

 

Men løgnen varede ikke længe. Kort tid efter anholdelsen tilstod hun, at hun havde dræbt ham i 2008. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.