Motorveje uden biler
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 21/09/2012 - 13:27
Rejser & oplevelser
Alle lider i krisen - selv landets betalingsmotorveje, der i løbet af de seneste fem år har mistet 30 procent af sine brugere. To selskaber, d...
Alle lider i krisen - selv landets betalingsmotorveje, der i løbet af de seneste fem år har mistet 30 procent af sine brugere. To selskaber, der står bag driften af landets betalingsmotorveje, har indgivet konkursbegæring, og tre ventes at følge.
I Málaga Provinsen har selskabet Autopistas del Sol, der står bag den 100 kilometer lange strækning på AP-7 fra Málaga til Guadiaro i Cádiz Provinsen, oplevet en lignende nedgang.
Kaos på gratis alternativ
For den nye betalingsmotorvej, AP-46 mellem Pedrizas og Málaga, er tallene også ekstremt nedslående. Strækningen, som blev indviet for godt et år siden, når end ikke op på 8.000 bilister om dagen, og det er langt fra de 20.000 bilister, der skal til, for at driften af strækningen giver overskud.
Nedgangen i trafikken, som er en af hovedårsagerne til en lignende nedgang i ulykkesstatikkerne, har fået sammenslutningen af betalingsmotorveje, Aseta, til at kræve udskydelse af deres afgifter for at sikre rentabiliteten.
Når bilister holder sig væk fra betalingsmotorvejen på Costa del Sol har det den naturlige konsekvens, at der kommer kaos-agtige tilstande på den gamle landevej N-340, nu omdøbt til motortrafikvej A-7. Vejen er det eneste gratis alternativ til den dyre Guadiaro - Málagas betalingsmotorvej.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.