Mudderkast må være tegn på handicappede hjerneceller

Mange har vundet.

Så mange, at vi her på redaktionen vil benytte lejligheden til at minde om det manifest, som vi tilsluttede os den 4. maj i år:

MANIFESTET

Regeringer vælges ved stemmeurnerne. Nej til juridiske og mediemæssige statskup.

Angrebet fra medierne og den juridiske ultrahøjrefløj mod regeringslederens kone er et nyt forsøg på at undergrave den folkelige vilje, der kom til udtryk i valgurnerne, med ulovlige midler.

Kampagnen med skrøner, usandheder og chikane mod medlemmer af de sidste to koalitionsregeringer og andre progressive og uafhængighedsvenlige kræfter, som er koordineret og finansieret af den politiske, mediemæssige, forretningsmæssige og juridiske højrefløj, angriber selve grundlaget for det parlamentariske demokrati og efterlader retsstaten forsvarsløs.

Vi, de undertegnede journalister, opfordrer civilsamfundet til at tilslutte sig dette manifest og til at mobilisere på sociale netværk og i gaderne mod denne antidemokratiske skandale.

Regeringer vælges og ændres ved stemmeurnerne og i parlamentet.

Nej til rets- og mediekuppet. Nej til muddermaskinen.

Vi erklærede, at vi ville stoppe med at bringe artikler, hvor den ene eller den anden politiker sviner den ene eller den anden politiker til blot med ondsindet mudderkastning i stedet for at holde sig til det faglige og sagen.

Vi fulgte op med denne artikel

Beslutningen har givet os rig anledning til at sortere fra - også blandt de største spanske nyhedsmedier - her op til starten på det nye politiske år.

Også siden vi besluttede ikke at give Kong Gulerod mere opmærksomhed efter hans stunt i Barcelona, har Puigdemont siddet på sin pind og galet mange gange.

Ellers er premierminister Pedro Sánchez nok den politiker, der har fået kastet mest mudder i fjæset her på det seneste. Egentlig utroligt, at han ikke er druknet i mudderet sammen med sin hustru Begoña.

Mudderet er også kastet mod PSC’s aftale med ERC i Catalonien, forhandlingerne om den kommende anden finansiering for Catalonien - og eventuelt også forandre regioner - migrationskrisen - ikke mindst på Kanarieøerne - og Sánchez' rejse til de afrikanske lande i forsøget på at få stoppet migranterne ved roden.

Utroligt at de hånende politikere ikke forstår, at vælgerne ikke gider høre på dem mere. Årsagen må være handicappede hjerneceller.

Konstruktiv kritik er jo guld værd, og især når den følges af vilje til at påvirke, deltage og tage medansvar.

Vi koncentrerer os fortsat om at formidle det politiske indhold på en måde, så det giver mening at læse om det.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker jer en god weekend.
Torben Wilkenschildt