Mudderkast på politisk topniveau
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 06/11/2012 - 12:09
Samfund og Politik
Det fyger med beskyldninger mellem regeringen og den autonome katalanske regeringsleder, Artur Mas. Han truer med at trække Catalonien helt ud ...
Det fyger med beskyldninger mellem regeringen og den autonome katalanske regeringsleder, Artur Mas. Han truer med at trække Catalonien helt ud af Spanien for i stedet at danne en selvstændig stat.
Mens Mas kalder Spanien for en underskudsvirksomhed, som ikke kan betale sine regninger og en ”uærlig forretningspartner”, kalder det konservative regeringsparti Mas for ”en fare for demokratiet”.
Helt afsporet
PP's vicegeneralsekretær, Carlos Floriano, siger, at ”Mas er helt afsporet”, og at det bør have klare følger ved regionsvalget den 25. november, når catalanske vælger går til stemmeurnerne for at sammensætte den nye regionsregering for de næste fire år.
Flariano mener, at Mas er helt afsporet
Floriano kritiserede Mas for at have sagt, at hverken lovgivning eller den spanske grundlov vil kunne standse ham i at afholde en folkeafstemning. En udmelding, der har fået regeringen til at hævde, at den catalanske regeringsleder bryder loven.
Under et møde med en gruppe fremtrædende erhvervsfolk sagde Mas, at problemet er, at ”Spanien er ansvarlig for statens regnskaber, men hvis man holder tallene skjulte og ikke betaler sin gæld, hvad kan man så gøre,” lød det retorisk fra regeringslederen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.