Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Myre-yoghurt og bille-hummus

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 28/01/2013 - 11:17

Rejser & oplevelser


En restaurant i Valladolid er havnet i de internationale medier for sine – kan man sige – noget kreative tapas med hummus, guacamole, yoghur...

En restaurant i Valladolid er havnet i de internationale medier for sine – kan man sige – noget kreative tapas med hummus, guacamole, yoghurt og insekter.

 

Bar Passion, der ligger i Calle Ruiz Hernandez nº 15 i Valladolid, tilbyder delikatesser som næsehornsbille i Middelhavs-hummus, guacamole krydret med græshopper og bladskærermyrer i aloe vera-yoghurt.

 

Var det noget med en næsehornsbille? Efter sigende skal du lade hovede blive

 

Barens ejer, Esteban - der kalder sig for Marco Negroni – fandt på de nye retter efter en ferie i Thailand for seks år siden. Her fik han øjnene på for skorpioner, fårekyllinger og græshopper, der sælges ”som var de en sæk kartofler” på markederne i Bangkok.

 

Kæmpe succes

Hans første påhit efter sin kulinariske oplevelse i Thailand var mini-toast med Imperial Thai-skorpioner med olivenolie, tomat og revet ost. Negroni siger selv, at skorpionerne er meget sprøde og har en krydret smag. Retten viste sig at være en kæmpe succes, og i dag importerer han hermetisk lukkede poser med tørrede insekter fra London og Thailand til sin noget utraditionelle menu.

 

Prøv noget helt nyt til din caña

 

Øl fra hele verden

Kunder prøver sig som regel frem efter omfanget af deres nysgerrighed og tæller alle lige fra teenagere til ældre. Selvom Bar Passion tilbyder typiske spanske tapas og retter fra hele verden, er det insekterne, der er blevet de mest populære.

 

Men det er ikke kun menuen med fast føde, der er blevet inspireret udefra. Ejeren, der har indsamlet kulinarisk inspiration fra rejser over hele verden, serverer også 250 øl fra alle mulige forskellige lande, og han anbefaler især den vietnamesiske øl.

 

Næste påhit kommer fra hans seneste rejser til Papua Ny Guinea, Fiji, Filippinerne, USA og flere afrikanske lande.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.