Når pennen løber tør...

Det er altid rarest, når man kan skrive positivt om både fortiden, nutiden og fremtiden. Selv at være begejstret for livets omstændigheder og have mulighed for at bringe budskabet videre til læserne.

Men det er forbundet med vanskeligheder i netop disse dage, at skulle begejstres, når pennen skal glide hen over ugen, der gik i Spanien.

Torsdag blev dagen, hvor kæden sprang af, og Spanien for første gang stirrede ned i den økonomiske afgrund. Ligesom det er sket for Grækenland, Irland og Portugal. Renten på statsobligationerne gik over den skæbnesvangre sats på syv procent. En overskridelse, der for de nævnte lande, har betydet nødvendig hjælp udefra.

Det er sagt fra mange eksperters side, at det ikke længere er de enkelte landes regeringer – eller EU – der regerer. Magten er taget fra dem, og i stedet er det de finansielle markeder, der styrer slagene.

Mariano Rajoy, PP's premierminister-kandidat, bønfaldt fredag de finansielle markeder om at være lidt tålmodige med Spanien. Rajoy håber selvfølgelig på, at hvis han – som forventet – vinder parlamentsvalget på søndag, at piben da vil få en anden lyd, og at de finansielle markeder vil blive begejstrede for det.

Og Rajoy har ret i, at det eneste han, den nuværende premierminister og andre lande med svag økonomi kan gøre, er at kaste sig ned på knæene og bønfalde.

For som verdensstrukturen er nu, ved vi alle, at det ikke hjælper en tøddel. Handelssystemerne på de finansielle markeder er iskolde, og de tager ikke hensyn til, at arbejdsløsheden stiger, mennesker bliver boligløse, unge ikke har arbejde, en stigende kriminalitet etc.

Uanset hvilken premierminister og parti, der kommer til magten efter på søndag, er det bestemt ikke nogen drømmeopgave for dem. Tiltagene bliver upopulære, og det er sikkert årsagen til, at der ikke er blevet talt så meget om dem.

Det hidtidige regeringsparti, PSOE, sider til venstre i salen, mens PP sidder til højre. Nu har vi set lige siden finanskrisen startede, at venstre-siden ikke kunne komme med de geniale løsninger alene. De færreste vil nok tro, at det bliver tilfældet for højre-siden alene efter valget.

For at Spanien kommer helskindet videre, kræver det netop samling, som jeg tidligere har prædiket. Stramninger vil kræve ofre fra alles side, og det vigtigste er, at ingen samfundsgruppe føler sig hårdest ramt. Trylleordene er, at befolkningen skal føle fællesskab og have samme mål.

Håbet er, at den nye regering vil tænke anderledes, og at den bliver fyldt med nye kvikke hjerner, der ikke er fedtet ind i den politiske magt-suppedas.

Og mens vi venter på Godot, må vi så søge bedst muligt efter nogle gode nyheder omkring os.

Fredagens bedste nyhed blev, at risikopræminen på statsobligationerne i løbet af fredagen faldt til 450 basispoint, efter den om morgenen åbnede i over 500.

I vores egen andedam, Centro Idea, var det dejligt, at en langvarig konflikt med en lejer blev løst, og at centeret nu endelig kan komme videre med planerne til glæde for kunderne.

Så var der også lige historien om 36-årige danske Danny Nielsen fra Esbjerg, der er blevet kåret som årets bedste kok på den spanske ferieø på Tenerife. Kun ganske få andre udlændinge har opnået det i tidens løb.
Tillykke med det!

I morgen søndag får du en pragtfuld artikel i Spanien i Dag Weekend: Syndflod af lækker vin - hvad venter du på?

Uanset krise er Spanien et fantastisk vinland, og artiklen tager dig med til Rioja - et af Spaniens mest kendte vindistrikter.

Teamet bag Spanien i Dag og Radio Solymar ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt