Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nadal har alvorlig rygskade

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 12/11/2014 - 12:37

Sport & hobby


Det står ikke godt til med Spaniens tennis-darlig Rafael Nadal, som lider af en alvorlig rygskade.

Det står ikke godt til med Spaniens tennis-darlig Rafael Nadal, som lider af en alvorlig rygskade.

 

Spaniens tennis-darling står over for en noget uretfærdig modstander for tiden. Rafael Nadal kæmper med en alvorlig rygskade, som er blevet behandlet med stamceller, og det er ikke første gang.

 

Det har ikke været et godt år

 

Men han har også haft problemer med blindtarmen, så derfor slår han to behandlingsfluer med et smæk.

 

Bahandles i Italien

Spaniens tennisstjerne er ved at gennemgå et fem-ugers behandlingsforløb med brug af stamceller for at helbrede hans rygskade, som begyndte at gøre sig gældende under Australian Open i januar.

 

28-årige Nadal, der kommer fra Manacor, Mallorca, er netop kommet ud fra Quirón Teknon privathospitalet i Barcelona, hvor han blev opereret for en blindtarmsbetændelse.

 

Lægerne havde ikke fundet tegn på betændelse, da han blev undersøgt i Shanghai.

 

Blindtarmsbetændelse oven i

Men ved tilbagekomsten til Spanien viste en efterfølgende test, at Nadals tilstand var alvorlig. Han måtte vente med operation til al antibiotika var ude af kroppen. Lægerne sagde bagefter, at hvis han havde ventet ret meget længere, kunne det have udviklet sig meget alvorligt.

 

Nadal troede, hans rygsmerter i Australien blot var et forbigående fænomen, men de fortsatte i yderligere seks måneder. Undervejs nåede han også at skade sit højre håndled.

 

Den 28-årige tennisstjerne havde allerede fået at vide, at en stamcellebehandling for smerterne i ryggen ville kræve flere ugers hvile.

 

Tilbage i det nye år

Hans onkel og træner, Toni Nadal, siger, at stamcellebehandlingen vil være overstået den 1. december, og at Rafa vil være tilbage i form den 1. januar.

 

Tennisstjernen har derfor besluttet, at slå hviletiden sammen med behandlingen efter blindtarmsoperationen, så han hviler efter to forskellige behandlinger på en gang.

 

Nadals karriere bliver kort

Sportskommentatorer altid har sagt, at Nadal vil få en kort karriere i modsætning til Roger Federer, der stadig er på banen på trods af sine 33 år.

 

Toni Nadal erkender, at hans nevø er ramt af en del skader, men at der stadig er et par års spilletid tilbage i ham.

 

Skadesplaget karriere

Flere gange har smerter i knæene tvunget ham til at trække sig fra turneringer som Wimbledon i 2009 og 2010, og senest fornylig måtte han trække sig fra Davis Cup i Frankrig.

 

Han har fået mange forskellige former for behandling i knæene, men de har haft gode erfaringer med stamcellebehandling, så det forsøger han nu prøve med ryggen.

 

Nadal vandt 13 titler i 2013 efter at have tilbragt otte måneder væk fra banen på grund af sine knæproblemer. I år har Nadal igen været plaget af skader og har kun vundet fire titler.

 

- Det har ikke været et godt år, men det har heller ikke været et dårligt år. For de fleste mennesker ville det jo være fantastisk at vinde en Grand Slam, sagde træneren på gårsdagens pressemøde.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.