Når livet ændrer sig på et splitsekund

For det første bliver vi selv meget berørte af en sådan tragedie. Vi tænker vel som de fleste andre først på, at det kunne være sket for én af vores egne nære.

Tankerne koncentreres dog hurtigt på chokket og sorgen for forældrene, den lille drengs søster og andre pårørende blandt familie og venner.

Fra vi blev bekendt med ulykken lørdag eftermiddag, var vores fingre krydsede i håb. Indtil vi tirsdag fandt ud af, at lægerne havde kæmpet forgæves for Milas, der om kort tid ville være blevet tre år.

Vi har omtalt - og omtaler - den ulykkelige sag i håbet om, at Milas' død vil give mening som advarsel til andre om, at kombinationen af små børn og swimming-pools er uheldig.

Den kan også være et tip til, at det kan være godt at lære børn at svømme allerede som babyer. Det er dog slet ikke sikkert, at det havde hjulpet i Milas tilfælde. Vi kender jo ikke de nærmere omstændigheder.

Vores tanker vil fortsat være med Milas' forældre og pårørende i sorgens svære tid.

Andre splitsekunder

Som både far og morfar må jeg jo erkende, at man nok permanent går med en vis nervøsitet for, at der skal ske noget med ens børn eller børnebørn. Eller andre kære. At man er glad, når natten falder på, og man ikke har fået nogen opringninger.

For jeg har jo oplevet sådanne opringninger tidligere. Opringninger, hvor hjertet springer op i halsen efter en pludselig besked om en indlæggelse.

Splitsekundet, der forhåbentlig ikke kommer

Jeg må også indrømme, at jeg allerede i en måned inden, Rusland invaderede Ukraine, permanent har haft hjertet siddende i halsen.

Mit håb gik på, om de stærke kræfter dog ikke kunne udvise en smule fleksibilitet og forhindre krigen, der jo har udviklet sig til en sand tragedie for næsten alle. Og så har vi end ikke set de fulde konsekvenser endnu.

Hvis Putin var utilregnelig inden invasionen, er han formodentlig ikke blevet mindre utilregnelig nu. Med Ruslands store atomarsenal sidder frygten permanent i mig for...

et nyt splitsekund!

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt