Bulldozer møder modstand i senatet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 28/02/2012 - 07:00
Samfund og Politik
Der er godt nyt til mere end 5.000 familier i Alicante-provinsen. Senatet har bestemt, at Ley de Costas – en lov fra 1988 omkring rettighedern...
Der er godt nyt til mere end 5.000 familier i Alicante-provinsen. Senatet har bestemt, at Ley de Costas – en lov fra 1988 omkring rettighederne for ejere af fast ejendom – skal revideres.
En række bestemmelser i den strenge lov har gjort, at mange familier gennem en længere periode har levet med truslen om nedrivning af deres hjem hængene over hovedet. Det er til trods for, at ejendommene er købt på lovlig vis, og alle skatter og afgifter er betalt. De berørte ejendomme ligger i Albufereta, Alicante og Arenales del Sol i Elche, og det er både udenlandske og spanske ejere, der har været i klemme.
Sagen har været længe undervejs. I 2009 afgjorde EU-parlamentet i Bruxelles, at loven var forældet og skulle revideres. Loven blev herefter sat ud af kraft, men blev af uvisse årsager genindført i maj sidste år.
Mareridtet ser ud til at være slut
Efter at Senatet nu er kommet med samme krav om en revidering, mener flere eksperter, at loven nu har modtaget det endelige dødsstød. Denne formodning bakkes op af, at den nyudnævnte minister for landbrug, levnedsmidler og miljø, Miguel Arias Cañete, har udtrykt sympati med de udsatte husejere.
Meget tyder dermed på, at de 5.000 familier snart kan vinke farvel til nedrivnings-spøgelset.
Kan måske også interessere dig
Kendt topadvokat stifter partiet ”Democracia 21”
Opgør med det politiske teater: Miriam González vil rydde op i spansk politik
Har chefernes udtalelser gjort dit boliglån dyrere?
Mistanke om ulovlige aftaler: Myndighederne gransker seks storbanker i søgelyset for dyre fastforrentede lån
Få viden om de udvalgte steder, som Pave Leo XIV's besøger i Spanien
Tag med på en spændende tur uden en pave i hælene på dig ...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















