Ni dræbt under flugtforsøg
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 07/02/2014 - 11:10
Krimi og katastrofe Samfund og Politik
Et dusin på flugt frygtes at være omkomet, da de forsøgte at krydse grænsen mellem Marokko og spansk territorium på den nordafrikanske kyst...
Et dusin på flugt frygtes at være omkomet, da de forsøgte at krydse grænsen mellem Marokko og spansk territorium på den nordafrikanske kyst. Det præcise antal døde er ikke officielt bekræftet.
Mindst ni menes at være druknet, eller døde i et sammenstød med grænsevagter ved overgangen til den spanske koloniby Ceuta.

Eftersøgningshold på begge sider af grænsen
Tragedien fandt sted, da immigranterne tidlig i går morges forsøgte at nå frem til den strandpromenade, der forbinder Marokko med Spanien.
Hidtil er der fundet ni omkomne – otte mænd og en kvinde. En undersøgelse skal nu fastslå dødsårsagen, men meget tyder på at de er druknet få meter inden de nåede ind til kysten, eller dræbt under skudveksling.
Skræmmevåben
Spansk politi bekræfter forlydender om, at der er blevet brugt gummikugler mod immigranterne, da de forsøgte at tage sig i land.

Grænseovergangen
Men der blev ikke affyret skud mod immigranterne, siger en talsmand for spansk politi. Der blev også brugt luftpistoler, men kun for at skræmme, siger talsmanden ifølge RTVE.
Omkring 250 papirløse indvandrere havde forsøgt at komme ind til det spanske Ceuta tidlig torsdag morgen. Der er tale om det første massive forsøg på at kommer over grænsen til Spanien i år.
Tusinde på spring
El Tarajal er den eneste officielle grænseovergang mellem Marokko og Ceuta og er stærkt bevogtet af grænsevagter og politi.
Nogle af de overlevende siger, at der var en heftig kamp og har fremvist skader. Spansk politi hævder, at de blev bombarderet med sten.
De 400 immigranter havde forsøgt at forcere grænsen til Spanien. En gruppe havde prøvet at komme i land ved at dykke og svømme over, mens en anden valgte at gå over ved El Tarajal.
Spansk politi mener, at der opholder sig permanent omkring 1.000 immigranter i området omkring Ceuta, som er klar til at forcere grænsen, når chancen er der.
Kan måske også interessere dig
Sánchez nægter at rykke sig: Sætter kursen mod valget i 2027 trods massivt pres
”At regere er ikke at give op”: Læs Sánchez’ plan for at overleve korruptionsstormen
Historisk halvår for spansk turisme
Næsten 46,6 millioner udenlandske besøgende lægger milliarder.
Skønhed, kærlighed og rigdom
Magiske kræfter gør Sankt Hans i Spanien til noget helt særligt. Gå baglæns i havet, skriv sedler og hop over bål. Overtro og skikke lever i bedste velgående.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















