Ni timers kø til fremtid
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 05/09/2013 - 10:57

Samfund og Politik
Drømmen om at slippe ud af arbejdsløshed og økonomisk krise har fået mange til at flygte til udlandet. Tyskland er storfavorit blandt de job...
Drømmen om at slippe ud af arbejdsløshed og økonomisk krise har fået mange til at flygte til udlandet. Tyskland er storfavorit blandt de job-hungrende spaniere, og det har fået efterspørgslen på sprogkurser til at eksplodere.
Næsten 300 mennesker ventede mandag op til ni timer kø for at blive meldt til et tyskkursus på Valencias Goete Institut. Men også i Sydspanien er der run på sprogskolerne.
- Vi har været nødt til at fordoble vores tyskundervisning i forhold til sidste år for at klare den stigende efterspørgsel, siger Frank Mönkemöller, co-leder af Sevillas ICA tyske sprogskole til The Local.
- Gennemsnitseleven er 28 år, har en god uddannelse og prøver nu at forbedre hans eller hendes karrieremuligheder, siger Mönkemöller.
Mange af ICA's elever har en teknisk baggrund inden for eksempelvis telekommunikation, ingeniør eller arkitektur.
Nøglen til lysere fremtid
- Hovedparten har allerede engelsk på højt niveau, men ser nu tysk som nøglen til et nyt job i udlandet, siger han.
Tyskland tilbød i maj en faglig uddannelse og beskæftigelse for unge spaniere, der er desperate efter at forlade deres kriseramte hjemland.
- Vi har mangel på kvalificeret arbejdskraft, sagde Tysklands beskæftigelsesminister Ursula von der Leyen på et pressemøde, hvor der blev annonceret 5.000 årlige jobtilbud.
- Vi har en million stillinger ledige til kvalificerede medarbejdere, sagde ministeren dengang, og siden er tusindvis af spaniere flygtet mod nord i håb om en lysere fremtid.
Kan måske også interessere dig
Ny rygelov udvider røgfrie zoner og forbyder mindreårige at ryge for første gang
″Det er da middelalderlig tænkning, der totalt fratager den personlige frihed.”
Pårørende mindedes ofrene for Spanair-ulykken for 17 år siden
Flyet JK5022 havde 172 passagerer om bord, hvoraf 154 mistede livet, og 18 blev såret.
Naturmonumenter kan også være strande, og det er med god grund
Spanien har en overflod af naturmonumenter.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.