Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Danske Nicole kan stadig ikke se

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 04/10/2013 - 00:05

Krimi og katastrofe


15-årige danske Nicole Zanlith fik smadret en flaske direkte i hovedet en tidlig morgen i Marbella. Halvanden måned efter kæmper hun stadig f...

15-årige danske Nicole Zanlith fik smadret en flaske direkte i hovedet en tidlig morgen i Marbella. Halvanden måned efter kæmper hun stadig for at få synet tilbage, og nu fortæller hun sin historie.

 

Overfaldet uden for diskoteket Oliva Valere i udkanten af Marbella blev filmet med mobilkamera. Læs mere om overfaldet her

 

Kan kun skelne skygger

Kønne Nicole inden hun fik en tre-liters vodkaflaske i hovedet

 

Siden det brutale overfald for halvanden måned siden er Nicole blevet opereret to gange - først i Marbella og siden hos en specialist i Barcelona. Nu er hun tilbage i Marbella, hvor hun har boet i flere år sammen med sin far, siden de flyttede fra Slagelse.

 

Hør interview med Nicoles far

 

Ekstra Bladet har talt med Nicole, der stadig ikke er kommet sig efter overfaldet. 

 

- Jeg håber, det ender godt, men foreløbig kan jeg hverken bruge øjet til at læse eller se tv. Jeg kan kun skelne skygger, siger hun.

 

Hun fortæller videre, at der var skader både på nethinden bagved og på selve øjet, som blev slået løst. Forude venter mindst to operationer endnu, og der går mindst et år, før det er sikkert, hvor varige skaderne er. Hun har dog genoptaget sin skolegang i Marbella.

 

Far anede ikke, hun var ude

Tidligere, hvor Spanien i Dag har skrevet om overfaldet på Nicole, har flere læsere undret sig over, hvad en så ung pige dog i det hele taget lavede på et diskotek så sent. Men faktisk kom det lige så meget bag på faderen, Michael Zanlith. Han anede ikke, at hans 15-årige datter var taget på diskotek.

 

- Det havde hun aldrig fået lov til til, sagde faren til Ekstra Bladet umiddelbart efter overfaldet.

 

Ugen efter overfaldet besøgte en journalist fra dagbladet Sur Nicole på sygehuset. Læs mere her

 

Er "gerningsmand" syndebuk?

Ved hjælp af videoen optaget af en britisk pige kunne politiet relativt hurtigt identificere gerningsmændende, men far og datter er bange for, at en ung marokkaner er blevet uskyldigt hængt ud.

 

Diario Sur citerer politikilder for, at en mindreårig marokkaner med sikkerhed er mistænkt som gerningsmand og formodes flygtet ud af landet. Læs mere her


 
Men ifølge Ekstra Bladet frygter både Nicole og hendes far altså, at den eftersøgte er udpeget som syndebuk.


 
- Det var ikke mindreårige, som overfaldt mig, men voksne fyre. Dørmændene på stedet beskrev dem først som i alderen 24-30 år. Siden ændrede de forklaring, siger Nicole Zanlith til Ekstra Bladet

 

Ekstra Bladet har pr. mail bedt om detaljer om sagen hos presseafdelingen ved Cuerpo Nacional de Policía i Málaga, men havde torsdag endnu ikke modtaget et svar.

 

Spanien i Dag har forsøgt at få en kommentar fra dommerkontoret, der sidder med sagen, men heller ikke her er det lykkedes at komme igennem.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.