Nordmænd bag godkendelse af olieboringer

Norsk firma har leveret to af de verificerings-rapporter, som funderede regeringens beslutning om at tillade olieboringer ud for De Kanariske Øer.


Det Trondheim-baserede selskab Lyngaas TMC har udarbejdet to rapporter om sikkerheden i forbindelse med Repsols planlagte olieeftersøgninger ved Kanarie-øerne

Konsulentfirmaet har verificeret boreriggen, som er baseret på Norsok-standarden, der allerede bliver anvendt ved boringer i den norske havbund. I rapporten bekræftes det, at Repsols metode følger standarder inden for boreindustrien.

Det skriver Canariajournalen på baggrund af en rapport fra det spanske industridepartement, som blev sendt ud onsdag.


Høj standard

I rapporten godkender ministeriet Repsols ansøgning om eftersøgninger på olie og gas ud for De Kanariske Øer. Det norske firma konkluderer med at Repsols standard er lig med - eller endda højere - end det er vanligt inden for store olieselskaber.

Efter hvad Canariejournalen.no erfarer er der flere norske selskaber, der er interesseret i at deltage i det kanariske olieeventyr.
 Olieboringerne skal efter planen starte i oktober eller november.

Godkendelsen gælder for olieeftersøgning i de tre oliefelter Chirimoya, Sandía og Zanahoria, som ligger mellem 55 og 60 kilometer ud for De Kanariske Øer i retning Vest-Sahara.

Repsol regner med at anvende ni borerigge ved de spanske ferieøer, og der skal bores i henholdsvis 3.000, 3.170 og 6.900 meters dybde.

Viden om prøveboringer

Olieboringen, borets møde med havbunden og logging

Den danske nationalkomité for geologi, olie og gas skriver:

En prøveboring skal planlægges nøje, og arbejdet der skal gennemføres, skrives ind i "Boreprogrammet" som er et dokument der skal godkendes af myndighederne. Planlægning af den operationelle del af en dyb boring begynder 6-9 måneder før boringen igangsættes. Det er normalt boreingeniører som er ansvarlige for planlægningen, men mange andre faggrupper bidrager med viden til boreprogrammet. F.eks. danner den geologiske prognose for lithologi og stratigrafi samt tryk og temperatur grundlag for boreingeniørernes valg af dybder for sætning af foringsrør (se nedenfor).

Hvad indeholder boreprogrammet?

Programmet indeholder en beskrivelse af prospektet hvor boringen skal placeres og en prognose over dybden til de lag der skal gennembores, inden man når frem til reservoiret. Dernæst beskriver programmet hvilke prøver og målinger der skal gennemføres under boreforløbet.

Der skal indsamles prøver (borespåner) af de gennemborede lag, der planlægges elektriske målinger (borehulslogging) af en lang række fysiske egenskaber for lagene, f.eks. porøsitet, densitet, naturlig radioaktivitet og elektrisk modstand. Resultaterne udnyttes i den efterfølgende vurdering af prospektet. I reservoiret vil der måske skulle skæres borekerner, og programmet beskriver kriterierne for kernetagningen, og hvorledes den skal gennemføres.

Lige så vigtigt indeholder boreprogrammet en beskrivelse af de tekniske boreoperationer trin for trin. Hvilken diameter skal borehullet have til at begynde med, og hvilken huldiameter forventer man i den dybeste del af hullet?

Sætning af foringsrør (casing) bliver beskrevet med hensyn til dybder og forventet trykudvikling. Casing-programmet er designet af hensyn til borehullets stabilitet og kontrol af trykket i lagene, der gennembores. Undergrunden kan opdeles i en række overordnede trykceller - og der vil typisk planlægges sætning af ny casing på grænsen mellem hver af disse (typisk 4-5 gange i en dyb boring til f.eks. 4500 m).

Boremudderet beskrives såvel som borerør, borekroner, cementering af foringsrør, håndterings-vejledninger og en lang lang række anvisninger om udstyret på riggen og de procedurer, der er nødvendige for at gennemføre boringen sikkerhedsmæssigt forsvarligt og på den planlagte tid.