Nudistby med virkeligt sær plan
Skrevet af , tor, 10/07/2014 - 10:32
Sport & hobby
Den verdenskendte nudist-by Vera i Almería har noget overraskende forbudt nøgenbadning i kommunen. Et konservativt flertal har vedtaget en ny ...
Den verdenskendte nudist-by Vera i Almería har noget overraskende forbudt nøgenbadning i kommunen. Et konservativt flertal har vedtaget en ny lov, som forbyder, at man bader eller færdes med nøgen overkrop.
Politiet kan få ret travlt med at dele bøder ud
Forbuddet går stik imod kommunens økonomiske interesser. Vera er nemlig kendt for sin nøgenbadning og er vært for den største nudistkoloni i Europa. Nudisterne lavede endda en verdensrekord i nøgenbadning sidste år. 729 slitterravende nøgne mennesker var i vandet på samme tid.
Se video af rekorden
Verdensrekorden i nøgenbadning
Få dage efter blev der afholdt det første ”nudist cross-country løb” i kommunen.
Video af nøgenløbet
Nøgenbadning og nøgenløb bliver der ikke mere af.
Ifølge den nye bekendtgørelse er det fremover forbudt at færdes top-løs eller nøgen på offentlige steder. Oppositionspartiet Partido Andalucía stemte imod de nye regler og kalder det for noget ”kludder” og understreger, at kommunen ”lever af nudisme”.
Den konservative kommunalbestyrelse siger, at hvis beslutningen er en fejltagelse, er man villig til at se på sagen.
Er det slut med nøgne mennesker på stranden?
Borgmester trækker i land
Vera Kommune deltager i den årlige Internationale Turistmesse, FITUR, i Madrid. Kommunen er ”Europas nudistparadis” og har Spaniens eneste nudisthotel, så hvis nøgenhed er forbudt, har kommunen ikke meget at bidrage med ved messen.
Forbuddet mod at færdes nøgen eller topløs gælder overalt, det vil sige ikke kun på strande men også på gader og torve.
- Hvis vi har taget fejl, laver vi om på det, for det er klart, at vi ikke vil save den gren over, vi selv sidder på, siger Veras borgmester, José Antonio Fernández, fra PP.
Vera er Europas nudist-hovedstad
Oppositionen brokker sig først bagefter
Men han kritiserer også oppositionspartierne for at udnytte situationen til egen politisk vinding.
- Der kom ikke nogen kritik inden fristen for indsigelser udløb, siger Fernández.
Nudisme har eksisteret i Vera i flere årtier, og kommunen har flere ”nudist indlogeringssteder og et nudist hotel, Hotel Playa Club, der er det eneste af sin slags i hele landet.
Mest kendt er nudiststranden El Playazo og der aldrig været problemer mellem byens badende, uanset om de har haft tøj på eller ej, siger kritikere af det nye forbud.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.