Ny tilkørsel til lufthavnen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 10/07/2013 - 10:49

Fly & trafik
Efter fem lange års venten er en del af den nye tilkørselsvej til lufthavnen i Málaga nu endelig åben. Det betyder, at bilister ikke behøve...
Efter fem lange års venten er en del af den nye tilkørselsvej til lufthavnen i Málaga nu endelig åben. Det betyder, at bilister ikke behøver at køre ned på den gamle landevej MA-21 for at komme til og fra lufthavnen.
Det skriver Laopiniondemalaga.com
Strækningen, der betegnes som ”Acceso sur al aeropuerto Málaga-Costa del Sol”, forbinder trafikanter på ringvejen A-7 ved Guadalmar med lufthavnsbygningen.
Den delvise åbning af til- og frakørslen til lufthavnen sker samtidig med starten på højsæsonen, som betyder meget tæt trafik på den hidtidige afkørsel fra MA-21 og N-348.
Sådan er ruten
Bilister til lufthavnen skal dreje fra på Autovía A-7 ved Guadalmar og fra rundkørslen fortsætte gennem industrikvartererne San Julián og Villa-Rosa; en strækning på omkring 1,4 kilometer, indtil krydset ved den gamle landevej MA-21.
Herfra går de sidste 600 meter parallelt med nærbanen Málaga-Fuengirola frem til den sidste rundkørsel, som fører op til lufthavns-terminalerne.
Projektet for udvidelse af lufthavnen i Málaga med den nye T3 og anlæggelse af en ny tilkørselsvej blev vedtaget inden krisen startede.
Forsinket og forandret
Vejarbejdet gik i gang i 2008 og har siden været udsat for utallige forsinkelser og ændringer – dels på grund af problemer med finansiering og dels på grund af politisk uenighed mellem repræsentanter for PSOE og PP i Provinsdeputationen i Málaga.
Den endelige indvielsen af den nye tilkørselsvej ”Acceso sur al aeropuerto Málaga-Costa del Sol” sker dog først ved udgangen af året, hvorefter det ventes, at op mod 25.000 trafikanter dagligt vil benytte sig af den nye til- og frakørsel.
Færdiggørelsen af vejarbejdet kommer til at koste skatteborgerne yderligere 5,56 millioner euro. Dermed løber udgifterne til den til nye til- og frakørsel ved lufthavnen i Málaga op i samlet 61 millioner euro.
Kan måske også interessere dig
Udsigt til tæt trafik på vejene: Undgå kørsel på visse tidspunkter
Trafikstyrelsen sætter særlig indsats i gang i dag.
Likvideret ved indgangen til skole
Den ukrainske ekspolitiker Andriy Portnov var en af de centrale tidligere rådgivere for den ukrainske ekspræsident.
Åh herre gud da, så hyggeligt!
Bogstaveligt talt en halv-skjult perle.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.