Nybagt mor løj om ID
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 05/12/2012 - 11:59
Sundhed & sygdom
Fødeafdelingen på børnehospitalet Hospital Materno i Málaga var fredag skueplads for en besynderlig sag, hvor en 33-årig spansk kvinde blev...
Fødeafdelingen på børnehospitalet Hospital Materno i Málaga var fredag skueplads for en besynderlig sag, hvor en 33-årig spansk kvinde blev pågrebet, netop som hun skulle til at stikke af med en baby, der ikke var hendes. Men det var ikke det eneste underlige ved sagen.
Det hele startede dagen inden, da en 24-årig sydamerikansk kvinde var blevet indlagt på sygehuset med smerter efter en fødsel i hjemmet. Både kvinden og den nyfødte baby blev undersøgt, behandlet og indlagt.
Dagen efter fik den 24-årige besøg af en spansk kvinde, der tippede personalet om, at den 24-årige havde opgivet falsk navn og adresse.
Ulovlig adoption?
Det viste sig, at hun rent faktisk udgav sig for at være en spansk 33-årig veninde, der kom på besøg samme dag og forsøgte at stikke af med babyen. Den 33-årige spanier havde ingen problemer med at få babyen udskrevet fra fødeafdelingen, eftersom hendes navn og ID-kort var blevet registreret ved indlæggelsen.
Politiet mistænker, at der kan være tale om forsøg på ulovlig adoption.
Efter en hurtig aktion fra sygehusets vagter blev kvinde pågrebet, netop som hun var på vej ud fra sygehuset. Babyen blev igen indlagt på sygehuset sammen med sin mor, mens den 33-årige blev overført til provinsfængslet i Alhaurín de la Torre. Ifølge oplysninger i dagbladet El Sur er hun kendt af politiet.
Babyen vil efter udskrivelsen blive anbragt hos en midlertidig plejefamilie, indtil undersøgelserne af den bizarre sag er afsluttet.
Kan måske også interessere dig
Videnskaben: Dette er de 10 sundeste fødevarer i verden
Koreanske forskere analyserede mere end 1.000 fødevarer og tildelte dem en ernæringsmæssig score.
Dommer Peinado: Begoña Gómez' sag vil blive behandlet af en jury, hvis den kommer for retten
Han foreslår også at sende premierministerens hustrus rådgiver i Moncloa og regeringens repræsentant i Madrid for en folkejury.
Gastronomi, natur og skønhed
WEEKEND: Den gastronomiske hovedstad for 2022 er blevet kåret, så lad os da smutte en tur til Sanlúcar de Barrameda.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















