Nynazist bag tremmer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 05/04/2013 - 12:48
Krimi og katastrofe
Retten i Madrid har idømt en nynazist ti års fængsel for at have trampet på en forsvarsløs hjemløs mand i 2009. Tre af hans venner er ogs
Retten i Madrid har idømt en nynazist ti års fængsel for at have trampet på en forsvarsløs hjemløs mand i 2009. Tre af hans venner er også blevet dømt for det totalt uprovokerede overfald.
Retten skriver at Mykhaylo T. ”trampede på ofrets hoved fem eller seks gange”, som reaktion på at han og hans skinhead-venner var blevet forment adgang til en privat klub i Madrid.
Handicappet for livstid
Den tilfældige hjemløse, Rafael Santamaría, blev slået og trampet på og bagefter indlagt med alvorlige hjerneskader og kvæstelser i ansigtet efter det meningsløse overfald. Santamaría var afhængig af sygepleje i hele 541 dage efter overfaldet, og han er i dag svært handicappet.
Mykhalo T. er blevet idømt ti års fængsel og skal derudover betale en erstatning på 200.000 euro til den hjemløse Santamaría.
Javier R.B., María Leticia G.D. og Iván L.G. er idømt bøder på 100.000 euro for ikke have grebet over for mishandlingen, og for at have efterladt et menneske i livsfare, da Santamaría blev efterladt hårdt såret på kantstenen. Det rapporterer onlineavisen Madrid Diario.
Retten har tog desuden skarpt afstand fra en af de dømtes forsvarsadvokater, der kaldte Santamaría for en ”parasit” og, at han længtes tilbage til de dage, hvor Spanien havde en ”vagabond-lov, som satte hjemløse bag tremmer”.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.