Nyt pas fra nytår
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 11/11/2011 - 10:53

Samfund og Politik
Danmark indfører nye biometriske pas fra den 1. januar 2012, så fra den dato er der færre steder i udlandet, hvor du kan få udstedt dansk pa...
Danmark indfører nye biometriske pas fra den 1. januar 2012, så fra den dato er der færre steder i udlandet, hvor du kan få udstedt dansk pas.
Fra nytår skal nye danske pas indeholde digitalt foto, fingeraftryk og underskrift. Dermed skabes der større sikkerhed for, at passet ikke kan forfalskes eller misbruges. Dit nuværende pas er dog stadig gyldigt indtil udløbsdatoen.
Kun i Madrid kan de lave de nye
Beslutningen om indførelse af fingeraftryk i pas er en central beslutning i EU som led i bekæmpelsen af terrorisme, menneskehandel, menneskesmugling, illegal indvandring og anden grænseoverskridende kriminalitet. Med de nye biometriske pas sikres danske statsborgere også muligheden for fortsat at kunne rejse til lande, der på sigt vil kræve netop den type pas ved indrejse.
Med de nye pas er du bedre sikret mod, at uvedkommende stjæler din identitet og udgiver sig for at være dig, og mod at dit pas forfalskes.
De nye pas kræver installation af særligt udstyr til fotografering, fingeraftryk og underskrift. Ansøgningerne modtages og behandles af særligt bemyndigede medarbejdere, der vil få adgang til visse oplysninger i det centrale personregister, CPR.
Det betyder, at der fra 1. januar 2012 vil være færre danske repræsentationer, hvor du kan få et nyt pas. For Spaniens vedkommende vil det fremover kun foregå på ambassaden i Madrid. Danmarks honorære konsulater vil fra denne dato ikke længere kunne modtage pasansøgninger. De honorære konsulater kan fremover kun forlænge pas og udstede nødpas (provisoriske pas) i særlige situationer.
Til og med 31. december 2011 gælder de nuværende muligheder, som er beskrevet her (eksternt link)
Det nye pas vil have den fulde normale gyldighedsperiode på 2, 5 eller 10 år.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.