Profet: Nyvalg til efteråret
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 03/03/2011 - 11:23
Samfund og Politik
Nyvalg til efteråret og vælgernederlag til PSOE. Sådan lyder profetien fra den konservative Juan José Lucas, der er tidligere regeringsleder...
Nyvalg til efteråret og vælgernederlag til PSOE. Sådan lyder profetien fra den konservative Juan José Lucas, der er tidligere regeringsleder i den autonome region Castilla y León.
Lucas er sikker på, at der kommer valg til september eller oktober, og at PSOE mister sit absolutte flertal i mindst fire autonome regioner og i 19 provinshovedstæder.
Udtalelsen faldt i forbindelse med præsentationen af en ny biografi om den konservative partileder, Mariano Rajoy, af forfatteren Graciano Palomo. Bogen hedder 'El hombre impasible' (Den uanfægtede mand) og beskriver den konservative leders nye midtsøgende kurs efter José María Aznars højreorienterede ledelse.
"Jeg er profet"
Ifølge forfatteren har det spanske centrum/højre-parti aldrig tidligere haft en leder, der ”hverken var demokrat, konservativ, liberal eller kommunist”.
- Jeg vil gerne have, at I publicerer det her, sagde Lucas under præsentationen i går om sin forudsigelse om valg og fortsatte:
- Så kan I sige, at jeg er en profet.
Og normalt skal man ikke sætte alle sine penge på folk, der kigger i krystalkugler og spår om fremtiden, men nu er det sådan, at Juan José Lucas er kendt for sine spådomme. Flere gange har han forudsagt valgresultater i sin hjemstavn Soria, som har vist sig at holde stik.
Kan måske også interessere dig
”At sove i min egen seng er en luksus”: Derfor flygter de spanske læger
INDSIGT: Årsagen til flugten er ikke kun lønchecken, der lokker – det er jagten på et værdigt liv.
Et genfødt vandparadis i hjertet af det tørre Spanien
Las Tablas de Daimiel: Spektakulær genfødsel.
Spanske regioners landsbyer og restauranter med særkende - del 1
Værsgo’ her får du en guide til spændende oplevelser og gastronomi i alle Spaniens 17 regioner.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















