Olie på Kysten
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 20/05/2013 - 12:15
Samfund og Politik
Miljøaktivister kommer ikke til at ligge på den lade side, når det gælder modstanden mod olieboringer på Costa del Sol.
Miljøaktivister kommer ikke til at ligge på den lade side, når det gælder modstanden mod olieboringer på Costa del Sol.
I sidste uge gav Industriministeriet det spanske olieselskab Repsol en forlænget frist på to år til at fortsætte sine eftersøgninger på olie- og gasforekomster i havbunden ud for Málaga.
Med henvisning til at den oprindelige aftale udløber i august i år, uden at der endnu er kommet gang i de planlagte prøveboringer ud for Mijas Kommune, har ministeriet altså besluttet at forlænge fristen frem til den 20. august 2015.
Årsagen er, at forsinkelsen i planen for opsættelse af en boreplatform ni kilometer ud for La Cala de Mijas skyldes ministeriet og ikke olieselskabet, skriver flere lokale dagblade. Forlængelsen af aftalen blev underskrevet den 17. april, men først offentliggjort torsdag sidste uge.
Aftalen om tilladelse til gasboringer ud for Costa del Sol går tilbage til Jose María Aznars konservative regering i 2004 og omfatter flere udvalgte områder for prøveboringer i havbunden ud for Mijas og Nerja på Costa del Sol.
Projektet er blevet voldsomt kritiseret af fiskeriorganisationer, miljøgrupper og ikke mindst turistbranchen, der frygter, at olie og gasboringer vil skade turismen.
Kan måske også interessere dig
Hvor mange udlændinge er her ulovligt, og hvad kan der gøres?
Status over den irregulære immigration i Spanien.
Vil begrænse adgang til sociale medier for at beskytte børns mentale sundhed og trivsel
VIDEO: Spanien - og måske Danmark - går til kamp mod 'Det Digitale Wild West', så sociale medier skal være forbudt for alle under 16 år. Hvad mener du?
Spanien Rundt med Kate & Peter (11)
Velkommen til elvte del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist. De kommer nu ind i Spanien igen efter oplevelserne Portugal.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















